Til Byrådet i Ikast-Brande Kommune

via Teknisk Område, Planafdelingen, Ikast Brande Kommune

Centerparken 1

7330 BRANDE

 

Samt d.d. også til teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk

 

Bemærkninger og ændringsforslag til Ikast-Brande kommunes forslag til vindmølleplan og den dertil hørende miljørapport, oktober 2010

 

Med henvisning til information i FOCUS den 27.10.2010 samt som bebudet af mig ved borgermødet den 25. november i Bording om planforslaget fremsendes herved mine bemærkninger og ændringsforslag.

 

1.      Klage over lovligheden af vindmølleplanen for Ikast-Brande kommune af den 11.10. 2010 med dertil relateret miljøvurdering (miljørapport)

 

Ifølge Planlovens § 1 er det lovens formål:

§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særlig,

1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,

2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,

3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,

4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og

      5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

 

Ifølge Miljøvurderingslovens § 1 er det lovens formål:

 

§ 1. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

-         - - - -

§ 7. Den myndighed, der tilvejebringer planen eller programmet, skal udarbejde en miljørapport, der fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde.

 

Stk. 2. Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig.

 

Stk. 3. Oplysninger om planens eller programmets indvirkning på miljøet, der tilvejebringes som følge af anden lovgivning, kan benyttes med henblik på at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

 

Stk. 4. Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til plan eller program, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, jf. også § 12.

------

§ 9. Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden tage hensyn til miljørapporten, som er udarbejdet efter § 7, herunder også til eventuelle miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den lovgivning, i henhold til hvilken planen eller programmet tilvejebringes, og til resultaterne af en eventuel nabostatshøring, udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter § 8.

 

Stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for,

 

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,

 

2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og

 

3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.

--------

Bilag 1 (i uddrag)

Oplysninger omhandlet i § 7, stk. 2

 

De oplysninger, der i henhold til § 7 skal gives, er følgende:

------

c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.

 

d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF.

 

e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.

 

f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning (se Note 2) på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer.

 

g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse.

 

h) En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.

 

i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. § 9, stk. 2, og § 11.

 

j) Et ikketeknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter.

 

Bilag 2

 

Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet i § 4, stk. 2

1.                          Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til:

                             –                           i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler,

                             –                           i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki,

                             –                           planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling,

                             –                           miljøproblemer af relevans for planen eller programmet og

                             –                           planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse).

2.                          Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til:

                             –                           indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet

                             –                           indvirkningens kumulative karakter

                             –                           indvirkningens grænseoverskridende karakter

                             –                           faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker)

indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt)

                             –                           værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af:

                                                          –                           særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv

                                                          –                           overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og

                                                          –                           intensiv arealudnyttelse og

–                           indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan.

Officielle noter

 

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, (EF-Tidende 2001 nr. L 197, side 30).

 

2) Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.

 

Med henvisning til de to anførte love med bilag og noter er det min påstand at myndigheden (Ikast-Brande Kommune) i arbejdet med planen og miljøvurderingen har undladt at følge såvel lovenes ånd som bogstav ved at undlade omtale af faktuel videnskabelig viden om sundheds-/sygdomseffekter på mennesker. Planen er således ulovlig.

 

Planen må stilles i bero indtil den fornødne viden er tilvejebragt til en ny vindmølleplan, der bygger på den alsidige belysning af problemerne især loven om miljøvurdering forudsætter. I det efterfølgende vil jeg koncentrere mig om forhold der berører menneskers sundhed og sygelighed ved udsættelse for påvirkninger fra vindmøller.

 

 

 

 

1.      Støj/infralyde/vibrationer fra vindmøller, især de størrelser der er bebudet opstillet i Ulkær Mose, lige SYD (NB) for Bording Stationsby med godt 2 300 indbyggere.

 

Mange af de store vindmøller (effekt på over 1 MW og højder på 100 – 150 meter) er endnu ikke testet med hensyn til skadevirkninger på menneskers og dyrs, herunder husdyrs, helbredsforhold eller evt. sygdomsmæssige følger, men et hastigt voksende antal forskningsrapporter fra udlandet tyder på endda store problemer for naboer i afstande der er det mangedobbelte (dvs. 2 – 5 km) af det de nuværende danske regler kræver, nemlig minimum 4 gange møllehøjden. De danske grænser er sat ud fra små møllestørrelser og på et meget spinkelt underlag baseret på faktisk gennemførte undersøgelser af udsatte personer over længere tid, hvilket den gældende lovgivning forudsætter (se lovuddragene). Ved borgermødet fremkom det, at Ikast-Brande kommune slet ikke har indsamlet den type data, måske heller ikke læst den betydelige forskning på området. Desværre er der ikke fremkommet referat fra mødet, hvorfor udtalelsen ikke kan bekræftes.

 

I Bording er der en skole og to børneinstitutioner der ligger nærmest det påtænkte vindmølleområde. Børn er særlig sårbare og det er dokumenteret at der ikke må være over 20 dB baggrundsstøj hvis koncentration, indlæring og opmærksomhed ikke skal svækkes. Dertil kommer at der i de almindelige børneinstitutioner og folkeskolen er en ikke uvæsentlig gruppe børn med hørenedsættelser, hvor kravene må være endnu strengere, hvis børnenes indlæring, koncentration og opmærksomhed ikke skal sættes over styr.

 

Møllerne ved/på Ulkær mose er placeret SYD for byen, dvs. modsat planens tanke om placeringer NORD for bebyggelser. Ved lav solstand vil skygger af tårne og de roterende vinger kaste skygger og reflekser over hele byen. Men vurderingen har end ikke beregnet hvor stor andel af beboerne der vil belastes med dette. Samtidig er der tale om det største antal møller på et sted i hele planen. Herved vil også støj og infralyd forstærkes betydeligt og skabe interferenser med væsentlige udsving under ugunstige vindforhold. Denne store mængde kæmpemøller støjer i sig selv voldsomt og udløser desuden vibrationer via fundamenterne der spredes i betydelig afstand gennem jord og vand (adskillige kilometer) og kan ledes op i bygninger. Møller med højere effekt (over 2MW), slitage og højere vindhastigheder øger støjbelastningerne. Rene toner der kan optræde er ligeledes med til at gøre støjen utålelig. Høreværn eller isolering mv. kan ikke løse problemerne. Se også dias-serien om ”Lavfrekvent støj”.

 

I det hele taget er forskningen vedrørende faktiske helbredsskader og sygdomme ved støjudsættelse fortsat ret begrænset i Danmark, ikke mindst vedrørende vindmøllestøj og andre skadevirkninger. Sidstnævnte karakteriseres dog konsekvent i publicerede rapporter verden over som betydeligt mere belastende end trafik- og industristøj (Eja Pedersen, 2004), i høj grad også fordi støjen er til stede døgnet og året rundt. Med denne viden er det uforståeligt at der er fastsat grænseværdier for vindmøllestøj der er mere lempelige end for andre støjkilder i miljøet. F.eks. er grænseværdierne for boliger beliggende i det åbne land om natten 44 dB(A) for vindmøller. Dette skal ses i forhold til 35dB(A), som gælder for alle andre støjkilder for de samme boliger om natten. De 9dB forskel sv.t. 8 gange højere fysisk lydtryk og en subjektiv fordobling af støjniveauet! Endvidere gælder om natten en grænseværdi på 20 dB(A) for industriel lavfrekvent støj. 

I det åbne land, som beboerne nok ofte grundet ønske om fred, ro og stilhed har valgt, er det om aften og nat heller ikke afledende støj, der ”maskerer” møllestøjen. Således anbefaler den internationale ISO 1996-1971 støjstandarder med skrappere krav til ”rural communities” i forhold til ”surburban” og ”urban” med et anbefalet støjniveau om natten på blot 25dB(A) modsat 30dB(A) i ”surburban” og 35dB(A) i ”urban residential”. Det virker besynderligt, at de danske regler er stik modsatte disse internationale standarder – og kun gælder støj fra vindmøller.

Atmosfæriske forhold medfører desuden, at støjen om natten kan være op mod 15dB højere sammenlignet med dagtid – bl.a. pga konversion af luftlag (Van den Berg, 2003). En forskel på 3 dB svarer til ca. en fordobling af støjeffekten (lydstyrken), da dB-skalaen er logaritmisk, jf. ”Vindmøller & helbredsrisici”, WHO – Støj-guidelines 1999 + Night noise 2009 og danske regler (Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Aalborg Universitet). Dette medfører (også indendørs) klar risiko for kumulative sundhedsskadelige effekter lovene omtaler og som iflg. lovene skal forebygges. Det er siden mange år særdeles veldokumenteret at støj, i sær om natten, medfører søvnforstyrrelser (for indtil 64 - 85 % af naboerne – jf. blandt andet E. Pedersen, A. Harry, M. Nissenbaum, N. Pierpoint), kronisk hovedpine (op til76 %), kvalme, svimmelhed, koncentrationstab, hjertekar- og blodtrykssygdomme, overvægt, sukkersyge og svækkelse af immunsystemet, hvor flere af de sidstnævnte kan være dødeligt forløbende. Dødeligheden er øget op til 26 % (Hublin C) ved utilstrækkelig søvnvarighed og – kvalitet. Gravide, børn og unge samt gamle er i særlig risikogruppe. Mennesker med blodtrykssygdom, epilepsi, migræne, depressioner, hørenedsættelse, køre- og søsyge og andre lidelser har øget risiko for forværring af lidelserne og øget medicinforbrug. Der findes ingen forskning der endeligt fastslår, at vindmøllestøj ikke påvirker menneskers helbred negativt.

 

Med hensyn til husdyrvelfærden og kvæg mv. er der stort set ingen forskning udført, selv om der er spredte observationer af at heste, får mv. ikke befinder sig godt i områder med vindmøller.

 

Udover hørligt støj indeholder møllestøj en betydelig del lavfrekvent støj og infralyde. Andelen af disse, særlig irriterende lyde, tiltager relativt med afstanden fra møllen. Infralyde kan ikke afskærmes men trænger ind i boliger og kan ved interferens danne stående bølger der bevirker store forskelle i belastningerne i forskellige bygningsdele. Grundet måleteknikkerne med A-kurve-korrektion i det laveste frekvensområde får man let indtrykket af at lydtrykket er ret lavt, hvor det faktisk kan ligge i niveauer på 80 – 120 dB uden korrektion. Infralyd har således en betydelig biologisk effekt (det slår mennesker ihjel i ikke meget højere doser) og udløser selv i relativt lave niveauer hormon- og blodtryksforandringer, dårlig søvnkvalitet (Waye K) og derved stress med deraf fremkommende alvorlige kroniske sygdomme i for eksempel kredsløbet. Den individuelle reaktion på belastningerne varierer en hel del, men vi ved ikke i forvejen, ud over de nævnte grupper, hvem der reagerer kraftig.

 

Vi ved til gengæld at dem der tjener penge på at opsætte vindmøller og de, der bor nær ved, kraftigt underrapporterer gener, selv om betaling for at have dem stående på ens grund eller direkte ”gaver” fra mølleindustrien eller endda underskrivelse af ”mundkurvsklausuler” (om ikke at blive lægeundersøgt eller deltage i andre typer undersøgelser for at afdække skadevirkninger af at bo nær vindmøller) IKKE beskytter mod f eks blodtryks- og hormonforandringer, der reguleres ubevidst, biologisk. Disse mennesker vil til sin tid alligevel belaste de øvrige skattebetalere grundet lægebesøg, medicinstilskud, indlæggelser mv.

 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i 1999 fastslået at lavfrekvent støj kan medføre helbredsskader hos mennesker. Helt for nylig er det indre øres måde at opfange og formidle signaler til hjernen ved udsættelse for lavfrekvent støj og infralyde undersøgt, og der er beskrevet, hvordan lavfrekvent støj rent faktisk forstærkes i det indre øre (Reichenbach 2010) . Ligeledes viser et andet nyt studie (Salt A, 2010), hvor Salt finder, at lavfrekvent støj under høretærsklen, direkte aktiverer nerver i det indre øre. Således konkluderer forskeren: ” This raises the possibility that exposure to the infrasound component of wind turbine noise could influence the physiology of the ear.” Kroppen reagerer altså på lyd, vi ikke er bevidste om eller ”ikke kan høre”. Det franske nationale medicinske akademi skriver i 2006: "Men fordi den epidemiologiske undersøgelse af støj ikke er afsluttet, og i betragtning af resultaterne af de seneste støjmålinger, foretaget med moderne midler, ville det være ønskeligt, som en sikkerhedsforanstaltning, der er suspenderet opførelsen af vindmøller en effekt over 2,5 MW beliggende inden 1500 meter af huse. En afstand på 1500 meter kan nu blive foreslået som en sikkerhedsforanstaltning." (LINK: http://www.wind-watch.org/documents/wp-content/uploads/FrAcadMed-eoliennes.pdf ).

 

Endvidere er det en kendt sag at der udløses hormonelle virkninger af lavfrekvente lyde på sovende individer, der ikke vågner, men hvor søvnkvaliteten påvirkes. Samtidig kommer der blodtryksstigninger. Alt dette fører ved længere tids udsættelse (måneder til år) til varig blodtryksstigning og hjertekarlidelser. Miljøstyrelsen skrev i sin Orientering nr. 9, 1997 om lavfrekvente støj, infralyd og vibrationer: ”Miljøstyrelsen finder det sandsynliggjort, at der foreligger en væsentlig støjulempe (eller vibrationsulempe) i henseende til miljøbeskyttelsesloven, såfremt en måleværdi overskrider den foreslåede grænseværdi, og finder at der således vil kunne være grundlag for et indgreb”. Senere forskning, jf. H. Møller og andre, har vist, at overskridelsen ikke behøver at være andet end ganske beskeden. Todd (ref. 19) skriver: "In this article, we demonstrate for the first time that the human vestibular system is also extremely sensitive to low-frequency and infrasound vibrations by making use of a new technique for measuring vestibular activation, via the vestibulo-ocular reflex (VOR).We found a highly tuned response to whole-head vibration in the transmastoid plane with a best frequency of about 100 Hz. At the best frequency we obtained VOR responses at intensities of less than −70 dB re 1 g, which was 15 dB lower than the threshold of hearing for bone-conducted sound in humans at this frequency." Således udsender vestibulær-organet altså nervesignaler ved lyd/vibrationsintensiteter, der er 15dB under høretærsklen).

 

Det ovenstående, sammenholdt med de nedenstående anførte referencer dokumenterer således fuldt ud, at myndigheden (Byrådet i Ikast-Brande Kommune) har tilsidesat sin informationspligt på væsentlige punkter ved ikke at beskrive de sundhedsskadelige effekter af møllerne i vindmølleplanen og miljørapporten.

 

2.      Skyggevirkninger, blink, solreflekser mv.

En anden gruppe problemer der i høj grad skaber belastninger og udløser stress er skyggekastene fra mølletårnet (-nene), de hastigt roterende skygger ved møllebladenes rotation samt solreflekser fra de roterende mølleblade. Personer med epilepsi kan påføres hyppigere anfald. Skyggevirkningerne opleves i sær generende under forår, mest sommer og i efteråret hvor de fleste vil nyde ophold i haven eller udendørs. Der ses ikke mere omfattende undersøgelser af langsigtede helbredsskader af skyggegenerne endnu, men emnet er næppe undersøgt systematisk. Der er sat et maksimum på 10 timer skygge per år for den enkelte beboelse, men der er mange eksempler på at dette overskrides, i sær ved at mange møller samles på et sted, som foreslået ved Bording.

 

3.      Sammenfattende konklusion

Såvel kommunens vindmølleplan og miljørapporten er i direkte strid med Planloven i det:

-         Planen ikke tager hensyn til eller respekterer menneskets livsvilkår

-         Den sikrer ikke bevarelsen af landskaber

-         Den forebygger ikke støjulemper

-         Offentligheden har kun i beskeden grad været inddraget i planlægningsarbejdet, især ved de lokale områder der er påtænkt anvendt til placering af møller

 

Samt i direkte strid med Miljøvurderingsloven i det:

-         der ikke er taget hensyn til befolkningens og menneskers sundhed og de indbyrdes forhold mellem de øvrige nævnte faktorer i lovens § 1 stk. 2

-         det udsendte materiale ikke tager stilling til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet eller omtaler rimelige alternativer (anden placering, små mølletyper, betydelig større sikkerhedsafstande, solfangere, jordvarme, biogas eller (i samarbejde med kommuner ved kysterne) bølgeanlæg eller placering på det åbne hav.

-         Myndigheden (Byrådet) har ikke hørt relevante sundhedsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen mv.) for at sikre sig, at det meget ensidige og mangelfulde materiale fra miljømyndighederne og deres rådgiverfirma, Delta. (§ 7 stk. 4) suppleres med friske data fra sundhedsforskningen, nationalt og internationalt.

-         Myndigheden har således ikke (Bilag 1) taget højde for ethvert eksisterende miljøproblem som er relevant for planen, herunder den store gruppe af velkendte, alvorlige lidelser hos mennesker, se også p. f, Bilag 1.

-         Der er ikke antydningen af en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, herunder af beboernes grad af gener, symptomer eller sygdomme før, under drift og efter evt. fraflytning, etablering af baseline.

-         Endnu mindre er der (Bilag 2) beskrevet:

      

            Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages

             hensyn til:

                      –                    indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet

                      –                    indvirkningens kumulative karakter

                      –                    indvirkningens grænseoverskridende karakter

                      –                    faren for menneskers sundhed og miljøet

                    indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske

                    område og størrelsen af den befolkning (Bording by med omegn), som

                    kan blive berørt)

                                            værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge

                                            af: særlige karakteristiske naturtræk eller overskridelse af

                                            miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier.

 

Jeg er imod fortsat anvendelse af fossile brændstoffer og for anvendelse af vedvarende energi, herunder vindkraft. Jeg mener også materialet er mangelfuldt mht. naturkvaliteter og dyreliv – også her må lovene overholdes. Men som læge med speciale i samfundsmedicin/arbejdsmedicin (hvorunder miljømedicinen hører) er jeg lodret imod at der på så ufuldstændig og uoplyst grundlag træffes afgørelser, der vil have dramatiske effekter for den berørte befolknings sundhed og livskvalitet. Det er kommunens ansvar, jfr. de nævnte og andre love, at sikre og fremme befolkningens sundhed og ikke tækkes en aggressiv industris økonomiske interesser.

 

Kommunen må sikre at borgerne ikke presses til at underskrive s.k. ”mundkurvsklausuler” ved at de tilbydes økonomiske fordele (”bestikkelse”) der senere, når sygdommene melder sig, vil forhindre dem i at kontakte læger eller deltage i undersøgelser der påviser møllernes skadevirkninger. Derved vil skadevirkningerne fremover bliver undervurderet eller overset.

 

På nuværende grundlag og ud fra forsigtighedsprincippet må der træffes en 0-løsning og en ny plan til sin tid udsendes.

Den samme konklusion er heldigvis en lang række kommuner allerede nået til.