Torsdag den 24. maj 2012

Hjem › Lokalt
Onsdag 28. juli 2010, 10.36  PRINT | SEND
 
Ikast-vicevært jubilerer

- Jeg regner med at fortsætte to år endnu, siger 63-årige Thorkild Øster, der endnu ikke tænker på efterløn
© Ikast avis

Af Ole Bitsch , ob@ikastavis.dk

- Jeg nyder stadig at komme på arbejde, siger Thorkild Øster, der den 1. august har 25 års jubilæum som vicevært hos Ikast Andelsboligforening

Det er ikke alle, der runder 25 år på den samme arbejdsplads. Og heller ikke hovedparten, der i samme periode kun står noteret for én enkelt sygedag.

Men sådan lyder statistikken for 63-årige Thorkild Øster fra Ikast. Den 1. august kan han fejre 25 års jubilæum som vicevært hos Ikast Andelsboligforening.

- Det er mange år, når man tænker tilbage - men jeg er stadig af den overbevisning, at jeg har et ønskejob. Måske er det derfor, jeg har aldrig har haft flere sygedage, funderer Thorkild Øster, da han tager imod Ikast Avis i kælderlokalerne ved Skolegade.

Det er her, han holder styr på nøgler og boligpapirer, men også her, hvor viceværtens altmulig-lager toner frem - med alt fra elpærer, dørhåndtag og nye stikkontakter.

- Som pedel eller vicevært er man selvstændig og alligevel ikke. Selv efter 25 år i jobbet glæder jeg mig over friheden, og over den daglige kontakt med beboere og kolleger. I min hverdag møder jeg alle slags mennesker - og derfor nyder jeg stadig at komme på arbejde, forklarer den kommende jubilar.

Nordjyden rykkede sydpå

Thorkild Øster har boet i Ikast siden 1984, men er oprindeligt fra Suldrup i Himmerland. Som barn blev det kun til syv år i folkeskolen, inden den unge nordjyde valgte at arbejde på en række lokale gårde. I 1970 færdiggjorde Thorkild Øster sin uddannelse som kloakmester - men det var altså først 14 år senere, han rykkede mod Midtjylland. Her søgte Thorkild straks jobbet som vicevært hos Ikast Andelsboligforening.

En stor familie

- Men jeg fik afslag, så jeg snuppede et år hos Icopal, inden jeg søgte igen. Og denne gang lykkedes det altså, siger nordjyden, som har børnene Ronald (38) og Berit (34) - og på 22. år er gift med Karin, som nu er gået på efterløn. Familie-CV'et tæller også to "papbørn" og syv børnebørn.

- Så der er egentlig masser af grunde til at gå på efterløn, men jeg er glad for mit job og har tænkt mig at fortsætte to år endnu. Den dag, jeg ikke er glad længere, så stopper jeg, siger Thorkild Øster, inden han med et afvæbnende smil forsikrer, at beslutningen ikke står lige for.

Udskiftninger og ubehagelige opgaver

Sammen med sine syv kolleger har Thorkild Øster ansvar for 240 lejemål på Skolegade, Enghavevej og Strøget. Som vicevært er han i aktion ved store og små opgaver - det være sig alt fra stoppede køkkenvasker, til pleje af græs-arealer eller syn af lejligheder.

- Når jeg møder ind, så ved jeg aldrig præcis, hvordan dagen bliver. Selvfølgelig har jeg rutiner, men jeg kan godt lide, at der kommer forskellige udfordringer. Jeg betragter mig selv som en alsidig håndværker, der kan lidt af hvert, påpeger han.

Viceværten erkender, at der siden 1985 har været mange udskiftninger i de respektive lejligheder. Blandt bunken af positive oplevelser er også en lille stak ubehagelige opgaver. Som når folk sættes på gaden eller når en beboer findes død i boligen.

- Det sker heldigvis ikke så tit, men begge tilfælde hører med til jobbet. Det er dog noget, som har berørt mig gennem årene - og noget, som stadig berører mig, når det sker, indrømmer Thorkild Øster.

Safari og IFS-hjerte

I fritiden banker hjertet for campingferier i Danmark, naturligvis sammen med hustruen med hvem Thorkild Øster også har været tre uger på safari i Kenya. Årlige charterferier bliver det også til for parret, som ynder at rejse til Thailand og Sydeuropa.

Viceværten holder ligeledes af fodboldinstitutionen IFS - her var han i 15 år holdleder og i 13 år stod han for souvenirsalget ved førsteholdets hjemmekampe på Ikast Stadion.

- Min nevø er jo Thomas Thomasberg (tidligere FCM- spiller og træner, red.), som kom til Ikast, da FC Midtjylland blev dannet i 1999. Så vi får os da en god fodboldsnak i familien, siger Thorkild Øster, der stadig fungerer som afløser, når Ulvene spiller på MCH Arena i Herning.

Thorkild Øster markerer sit 25 års jubilæum med en reception fredag den 13. august. Den foregår på Hotel Medi i Ikast, hvor venner, familiemedlemmer og arbejdsforbindelser er velkomne.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Xl-Byg Bording


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Optica
Seneste kommentar
Afstemning
Hvor holder du din sommerferie i år?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside