Tre lokale elever 10. klasseskolen i Ikast slap nådigt fra noget, der kunne være endt meget værre.

I forbindelse med sidste skoledag i sidste uge sad de og nød forårsvejret ved skulpturerne i Frisenborgparken i Ikast. De fejrede dagen med chips, lidt øl og musik fra den medbragte ghettoblaster. En af pigerens kammerater fik ideen om, at hoppe på på den tonstunge granitskulptur Ikast-Stenen for at tage billedet af de syv andre kammerater omkring stenen.

Mens eleven står deroppe mærker han, at det tunge granit begynder at skride. Han når at råbe, at alle skal komme væk - skulpturen er ved at kollapse.

Alle når at flytte sig...næsten, og så bryder et inferno løs.

Surrealistisk panik

- Det er meget surrealistisk at tænke tilbage på. Sådan ligesom noget man har set i en film. Jeg kan ikke huske så meget, kun at vi skreg og mærkede, hvordan panikken bredte sig, siger Gitte Meinche Laursen, der var med i gruppen, men ikke blandt de tilskadekommende.

Hun fortæller, at tre af hendes veninder i dag er kommet til skade og modsat politiets meldinger om småknubs kan hun fortælle om venindernes skader, der spænder fra dobbelt albuebrud, der kræver en operation, adskillige brækkede tæer, en brækket fod og ben, der er så voldsomt forslået, at det kræver tre uger i kørestol.

Skoen sad fast under stenen

- Vi er selvfølgelig meget påvirket af situationen, men ved også, at det kunne være gået meget værre, siger hun og glæder sig over, at ingen er så voldsomt tilskadekommen, at de ikke kan deltage i eksamen i løbet af de næste par uger

Heidi Larsen sidder i dag med foden pakket ind i en stor støttestøvle med dobbelt brud i foden og indre blødninger.

- Det er min sko, der er fotograferet under stenen, siger Heidi Larsen, der ikke husker præcis, hvordan hun fik foden fri af den tonstunge granit.

- Det ved jeg ikke. Jeg husker, at jeg bad dem flytte den, så jeg kunne trække mit ben tilbage, siger Heidi Larsen i telefonen fra hjemmet i Ikast.

Har det fint

Hun skal holde foden i ro i alt fald 14 dage, hvor hun ikke må støtte på den.

- Jeg har det fint, og nok den af os tre, der har det bedst. Jeg løber ikke så meget rundt i øjeblikket, men det gør mine forældre så til gengæld. De får lidt ekstra arbejde, også med at køre mig frem og tilbage til eksamen. Men det gør de heldigvis gerne, siger Heidi Larsen.