Torsdag den 24. maj 2012

Hjem › Sport
Mandag 26. april 2010, 8.31  PRINT | SEND
 
Ikast-sejr i premieren

© Ikast avis

Af Ole Bitsch , ob@ikastavis.dk

BILORIENTERING Ikast-brødrene Harald og Jan Søndergaard vandt i lørdags DM-sæsonens første afdeling i Thy

Harald og Jan Søndergaard fra Ikast vandt premieren, da bilorienterings-kørerne i lørdags tog hul på DM-sæsonen med første afdeling i Thy.

Løbet havde to hovedområder, der var vidt forskellige. Det ene område var to store klit-plantager øst for Hanstholm. Den ene var Østerild Klitplantage, der på det seneste er blevet landskendt på grund af det testcenter for store vindmøller, der er planer om at opføre i området.

- Skovkørsel er en af vores spidskompetencer, det meste ligner hinanden, så man skal virkelig holde øjnene åbne for at få alle detaljer med og finde den rigtige rute. Desuden har vi en hurtig kørestil, selv på de ofte ujævne skovveje, så mens andre ofte frygter skovkørsel, så elsker vi det, siger Jan Søndergaard.

Det andet hovedområde var inde omkring selve Hanstholm. Først i et industri-kvarter i den østlige udkant af byen og derefter en tur rundt på den meget store havn. Det giver en anden kørestil, det hele foregår på jævnt underlag, og det er meget mere intenst, da deltagerne hele tiden skal afgøre hvilke af de bygninger, der er med på kortene, der er hvorfor nogen i terrænet.

- Det er ikke så sjovt at køre i de områder, for det bliver meget urytmisk, når man hele tiden skal se på bygninger og andre kendetegn i terrænet. Der er desuden den normale trafik at tage hensyn til, og så skal vi jo også lige passe på, at vi ikke køre i vandet, siger Harald Søndergaard

Næste store opgave bliver om en måneds tid, hvor der kaldes til første afdeling om det nordiske mesterskab. I år er systemet ændret, så der køres to afdelinger i samme weekend. De danske afdelinger køres i Struer om fredagen og i Silkeborg om lørdagen. Brødrene Søndergaard kommer dog kun ud at køre i Struer, da de selv er med til at tilrettelægge ruterne i Silkeborg.

- Vi må alligevel kun medtage et resultat fra vores hjemland i det samlede regnskab, så det bliver forhåbentligt ikke den store betydning for os, at vi kun kommer til at køre det ene løb. Så det er fint, at vi også kan bidrage med at lave ruten en gang imellem, siger Jan Søndergaard.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Preben Thygesen


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Herning Grundejerforening
Seneste kommentar
Afstemning
Hvor holder du din sommerferie i år?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside