Tirsdag den 22. maj 2012

Hjem › Kultur
Mandag 10. januar 2011, 8.36  PRINT | SEND
 
Ikast-kvinde som levende model ...

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

80 fotografier af Manzoni i arbejde kommer til Herning. Heriblandt det berømte foto af "levende model" i skikkelse af Inge-Lise Vestergaard-Poulsen fra Ikast

Fotografen Ole Bagger lavede over 80 fotografier af Piero Manzoni og hans arbejde under kunstnerens to besøg i Herning i 1960 og -61. Ny Carlsbergfondet har nu givet HEART mulighed for at erhverve disse fotografier, der tegner et enestående billede af Manzonis virke i Herning.

Fotografens enke Anne-Marie Bagger og datter Helene Bagger besøger Herning den 11. januar, kl. 14 for officielt at overdrage fotografierne til HEART.

Erhvervelsen har længe stået højt på HEARTs ønskeseddel.

"Vi er rigtig glade for at vores billeder/negativer nu bliver overdraget til HEART og bliver hvor de hører til, nemlig i Danmark. Det vil også være i min mands ånd, fotograf Ole Bagger, at billederne bliver i Herning, hvor han var fotograf på Herning Avis." siger Anne-Marie Bagger.

HEARTs direktør, Holger Reenberg, udtaler:

"Vi er meget glade for Ny Carlsbergfondets gave. Fotografierne er en enestående dokumentation af Manzonis besøg i Herning. Man skal huske at Manzoni er repræsenteret på museer som bl.a. Tate, Guggenheim, MOMA, MACBA i Barcelona, Art Institute of Chicago, Stedelijk Museum i Amsterdam, Centre Georges Pompidou, for blot at nævne nogle få. Ingen af disse museer har dog en samling af samme kvalitet og størrelse som Herning. Manzonis navn er uløseligt knyttet til den midtjyske hovedstad. Her fandt han hvad han selv kaldte et "paradis". Han fik frie hænder af Aage Damgaard til at skabe, og det gjorde han i et sandt arbejdsraseri. Fotografierne fortæller den historie med den humor, intelligens og poesi, som også karakteriserer Manzonis kunst."

Det er afgørendehelt essentielt for museet, at billederne nu bevares i Herning i stedet for at blive solgt til udlandet. Piero Manzoni samlingen på HEART er unik i international henseende og samlingen er verdens største i offentligt eje. De fleste af museets i alt 41 værker blev skabt til og i Herning, herunder også den verdensberømte skulptur Socle du Monde. Det er også med udgangspunkt i denne lokale historie, at museet har skabt den internationalt anlagte biennale Socle du Monde.

Erhvervelsen af billedrettighederne falder netop sammen med museets to udstillinger: "Lort eller Guld?" centreret omkring Piero Manzoni samlingen og den 5. Socle du Monde biennale "Between Cultures".

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Vistrup Invest Aps


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Dansk Factory Outlet
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside