Ikast-Brande Kommune er klar til et festligt broløb

MOTORVEJSLØB Når motorvejsløbet over Funder Ådal løber af stablen lørdag den 30. juni, er der lagt op til en festdag med musik og masser af liv
26. juni 2012, 08.21

PILGRIMME Både tilskuerne og de 12.000 deltagere, der skal passere motorvejsbroen på en af distancerne halvmaraton, 10 km., 5 km. eller 5 km. walk&talk, kan se frem til et underholdende løb både på strækningen og i start- og målområdet.

Som sponsor på løbet har Ikast-Brande Kommune arrangeret en række events, som skal skabe opmærksomhed om kommunen.På pilgrimsvandringIkast-Brande Kommune har arrangeret en moderne hærvejsmarch, hvor 15 Ikast-Brande borgere skal gå 5 km. som pilgrimme i kutter. Vandringen bliver ledet af tidligere udvalgsformand for Social- og Sundhedsudvalget John Juul Eriksen, der vil underholde med hærvejsfortællinger undervejs.

Man kan også besøge Ikast-Brande-teltet i målområdet, hvor man kan få smagsprøver på hærvejsprodukter og få information om de muligheder, der gemmer sig på den historiske rejsevej - hærvejen - både til fods og på cykel.

Krøllede hjerner skaber ny velfærd15 borgere fra Ikast-Brande Kommune har tilmeldt sig en kreativ walk&talk, hvor de - med inspiration fra en række spørgsmål og den enestående natur - skal drøfte begrebet livskvalitet. Drøftelserne skal bruges i kommunens arbejde med at skabe nye og anderledes velfærdsløsninger.

Alle løbs-deltagere skal passere den 750 meter lange dalbro. Midt på broen går kommunegrænsen mellem Silkeborg og Ikast-Brande kommuner. Her vil deltagerne blive budt velkommen af repræsentanter fra kommunen, som ved hjælp af skilte fortæller, at deltagerne nu løber ind i Danmarks bedste erhvervskommune.Vendepunkt med musik

Vendepunktet for halvmaraton i Bording kommer ikke til at foregå i stilhed. Her vil FDF Bording Tambourkorps byde halvmaraton-løberne velkommen til Bording med festlig musik.Vind et løbeur

Ikast-Brande Kommune har udformet en quiz om kommunen, som løbsdeltagerne og tilskuere kan få udleveret i målområdet. Præmien er et Garmin GPS-løbeur. Vinderen udtrækkes på dagen af borgmester Carsten Kissmeyer.

Mød op i god tidArrangørerne af broløbet anbefaler, at alle løbere og interesserede møder op i god tid. Du kan orientere dig om starttidspunkter, ruter og parkeringsforhold på www.broløbfunderådal.dk. Den første distance - halvmaraton - sættes i gang klokken 10.30.



Ordet er dit