"Hvorfor vil du dog til Afghanistan?"

Det spørgsmål stiller menigheden i Ikast sogn til sognepræst Jens Peter Garne og samme spørgsmål stiller en mor sin unge søn Niels Elsnab på 22 år. Niels er iøvrigt en af sognepræstens gamle konfirmander og efter planen mødes de to i Afghanistan i august 2011.Emnet dukkede op i forbindelse med forberedelse af søndagens eftermiddagsgudstjeste i Ikast Kirke. "På-vej-gudstjenesten" forberedes af en gruppe frivillige sammen med præsten. Hver På-vej-gudstjeneste afsluttes med en fælles tur ud i dagligdagen. På planlægningsmødet blev givet udtryk for, at det ville være meget nemmere for os, om vore kære blev herhjemme i tryghed og ro. Afghanistan og krigen dér er lige ved at skræmme livet af os. Niels\' mor følte behov for at se "Armadillo"-filmen - men havde ikke haft mod til at se den alene. Og så var det da godt, at sognepræsten var lige ved hånden. Gudstjenestegruppen enedes om at gå i gang med projektet og Ikast Bio var en god og effektiv samarbejdspartner.

På vej fra kirke

Resultatet blev, at efter den stemningsfulde gudstjeneste drog menigheden, anført af sognepræsten i civil, gennem Strøgcentret og til Ikast Bio. Her blev "kirkekaffen" indtaget, og Jens Peter holdt et kort oplæg før særforvisningen af dokumentarfilmen "Armadillo" om danske soldaters indsats i Afghanistan.

Mennesker i felten

Jens Peter Garne fortalte, at udsendelsen til Afghanistan er en stor personlig og faglig udfordring, hvor han kan bruge sig selv som præst og som menneske på en helt anden måde. Som filmen "Armadillo" afspejler, er det en meget barsk opgave soldaterne har i Afghanistan, hvor de lever med livet som indsats, men hvor de også oplever et unikt kammeratskab og mener de gør en positiv forskel for afghanerne. Disse vilkår gør, at feltpræsten bliver meget brugt både som præst og som samtalepartner for dem der har svært ved at kapere tilværelsen i den helmanske ørken eller for dem, der bare trænger til en snak.

Filmen gav anledning til eftertænksomhed og mange spørgsmål. Niels og hans mor fik sig en god samtale bagefter. Filmen og dialogen i biografen havde "afmonteret" skrækken, så Niels\' og Jens Peters valg bliver til at leve med - endda med respekt for deres valg.

Mennesker i kirke

Søndagens gudstjenestegruppe bestod -udover Jens Peter Garne - af Erik Knudsen, Inge Stridbæk, Kate Mikkelsen og Martha Gadeberg. De er enige om, at gudstjeneste-værkstedet er en ny og spændende måde at være aktive fokekirkemedlemmer på. De opfordrer andre interesserede i at melde sig som deltagere. Man behøver ikke være en flittig kirkegænger for at være med, man kan bare komme som man er. Primus motor i "På-Vej-Gudstjenesterne" er sognepræst Karin A. Vestergaard, der er kendt som en præst, der tør prøve nye veje. Denne gang er det den enkle gudstjeneste, der prøves med respekt for gudstjenestens enhed og genkendelighed. Ritualet er formet i et gudstjenesteværksted, som arbejdede i foråret. Karin A. Vestergaard udtrykker, at det var både inspirerende og også belærende at lytte til argumenterne bag det forenklede ritual. Og nu skal formen afprøves - gerne med nye deltagere. Næste På-Vej-Gudstjeneste i Ikast Kirke er 16. januar.