Høgh forsvarede DM-guldet
Søndag i sidste weekend forsvarede Christian Høgh DM-titlen. Det skete ved mesterskabet, som var del af femte afdeling af Sram-ligaen, der i år blev kørt i Vejle.
- Jeg fik hård modstand på første omgang, men det lykkes at slå et hul på anden - og jeg endte med at vinde med lidt over fire minutter ned til nummer to, siger Christian Høgh.
Glat rute
Mesterskabet i Vejle blev gennemfært på en krævende rute, som var særdeledes glat på grund af sommerens mange regnbyger.
- Jeg styrtede da også flere gange undervejs - cyklen gled simpelthen væk under mig. Flere deltagere måtte da også have armen i slynge med kvæstede kraveben og en tur på skadestuen, forklarer Christian Høgh, der nu lader kroppen hvile med lidt sommerferie.















