Tirsdag den 22. maj 2012

Hjem › Lokalt
Tirsdag 23. marts 2010, 9.02  PRINT | SEND
 
Hektisk åbningsdag hos Jem & Fix

© Ikast avis

Af Ole Bitsch , ob@ikastavis.dk

Hundredvis af borgere jagtede gode tilbud, da Ikasts nye lavprisbyggemarked i åbnede i morges

Parkeringspladsen ved Løvbjerg var fyldt op, udenfor trippede kunderne utålmodigt i den lange kø og inde i butikken vimsede personalet rundt for at ordne de sidste detaljer.

Præcis klokken 8 i morges gik det løs, da dørene blev åbnet til Ikasts nyeste butik - lavprisbyggemarkedet Jem & Fix.

Attraktive tilbud

Sekunderne efter gik jagten ind på gode åbningstilbud. Og dem var der masser af. Indkøbsvognene og kurvene blev fyldt til bristepunktet. Der var især gang i salget af nedsatte Weber-grille, grillbriketter, trillebører og en lang række andre fristende varer. Der blev købt græsfrø, blomster, haveslanger, maling - men også pensler, lamper, havemøbler, læhegn, ukrudsmiddel og højtryksrensere.

Tilfreds butikschef

Butikschefen i den nye Jem & Fix-butik i Ikast, Steffen Højfeldt, glædede sig over det overvældende fremmøde på åbningsdagen.

- Heldigvis har vi lige så travlt som forventet. Vi regner med at et par tusind mennesker kigger forbi butikken i dag. Det er hektisk, men en perfekt start for os, siger Steffen Højfeldt, der er godt tilfreds med at Jem & Fix har placeret sig i vestbyen - tæt ved butikker som Løvbjerg, Lidl, T.hansen, Netto og Aldi.

- Det er her jo "down town" Ikast, når vi kigger på byens handelsområde. Det er herude det sker, når vi taler om supermarkeder samt varer til hus og have. Nu handler det for os om at trække kunderne til Jem & Fix, forklarer butikschefen.

Den billige pris

Butikken hos Jem & Fix i Ikast er på 1000 kvadratmeter. Dertil kommer et udeareal på 600 kvadratmeter. Som i kædens øvrige 75 butikker er kodeordene lave priser.

- Vi skal slå på, at vi altid er billigere end konkurrenterne. Jem & Fix er lig med faste, lave priser og ikke mindst det, vi kalder for "høflig selvbetjening". Vi kan holde priserne nede, når kunden selv kan finde og tage varerne ned fra hylden, siger Steffen Højfeldt, inden han skynder sig videre til endnu en praktisk opgave - på Ikast-butikkens hektiske åbningsdag.

Se flere billeder fra åbningen under billedgalleriet på forsiden af aoib.dk

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Ikast Biografforening


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Tøjeksperten Ikast
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside