Tirsdag den 22. maj 2012

Hjem › Lokalt
Onsdag 23. november 2011, 15.31  PRINT | SEND
 
Hampen med fokus på vintercamping

Danmarks professionelle campist, Peer Neslein fra Campingferie.dk, kommer til Hampen på lørdag (Privatfoto)
© Ikast avis

Af Ole Bitch

Lørdag den 26. november er der gratis adgang til Hampen Sø Camping, hvor der er Vinter Camp 2011

Danmarks professionelle campist, Peer Neslein fra Campingferie.dk, har igen i 2011 valgt Hampen Sø Camping som ramme for vinterhalvårets event: Vinter Camp.

Udstillere som Isabella, Vendelbo Vans, Tuxer Tøj og andre har gode tilbud med til vintercampisterne samt alle andre, der lørdag den 26. november har gratis adgang til campingpladsen og den store Vinter Camp-udstilling.

- Vi glæder os til en spændende weekend med stort ryk-ind af både campingvogne og autocampere. lyder det fra Hampen Sø Camping, der i disse dage forbereder sig på weekendens mange gæster.

Alle er velkomne

Vintercamping er vokset og bliver stadig mere populært i takt med at både campingvogne og autocampere bliver bedre udstyret. På Vinter Camp 2011 møder man da også både uprøvede, nye og mere erfarne vintercampister - og alle er velkomne.

Sæsonen vendt på hovedet

Men hvad er det, der er så dejligt ved vintercamping?

- Det er især det at komme ud i naturen, at gå nogle gode ture i skoven eller ved søen og så naturligvis at mødes med de andre vintercampister til vores vinterarrangementer, fortæller Camilla Dvinge fra Hampen Sø Camping, der er en del af Dancamps gruppen med fem campingpladser, hvor to er vinteråbne.

På Hampen Sø Camping startede man den første vintersæson for over ti år siden og har i dag hen ved halvanden hundrede vintercampingvogne permanent opstillet.

- Mange gæster kører rundt både forår og sommer, men når så vinteren kommer, ser vi dem her i Hampen igen, forklarer Camilla Dvinge.

Holdet bag arrangementet

- Ideen med Vinter Camp er at informere om glæden ved at bruge campingvognen eller autocamperen om vinteren, fortæller Peer Neslein fra Campingferie.dk.

Campingferie.dk er både et trykt campingmagasin og flere campingportaler og teamet bag har stor erfaring med at arrangere campingture og events.

- Vi syntes, det er både vigtigt og sjovt at sætte fokus på vintercamping - og at blande campister med og uden vintererfaringer med professionelle firmaer fra camping-branchen. På Hampen Sø Camping har vi fundet den rette ramme for arrangementet, mener Peer Neslein.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Abc Maskinudlejning A/S


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Knud Knudsen A/S
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside