Hun har studeret molekylær biologi, taget en pdh og forsket i flere år, inden hun sammen med sin mand tog fire og et halvt års ophold i Tanzania og arbejdede som lærer på et internationalt gymnasium.

I dag er 39-årige Lene Malmgaard en af de spritnye lærere på Ikast-Brande Gymnasium. Hun underviser STX i bioteknologi og har kemi på den nye IB-uddannelse.

- Det er helt klart IB-programmet, der fik mig at søge til Ikast. Og det har været rigtig godt at starte her. Søde og hjælpsomme kolleger og en god atmosfære. Så en rigtig god start, lyder det fra Lene Malmgaard, der fik en del af sin internationale undervisnings-træning under opholdet i Tanzania og også der lærte IB-programmet at kende.

Ud i lokalsamfundet

- Det er rigtig dejligt, at man med IB får uddannet unge, som er bredt funderet, ikke kun akademisk, men på en række områder. Det faktum at de skal lægge et antal timer i frivilligt arbejde i lokalsamfundet åbner deres øjne for verden omkring dem, i stedet for at de snæversynet og meget fokuseret kun studerer gymnasiefag. Man gør det jo også i STX i dag via Globale Gymnasier, men det særlige ved IB er, at man ikke kun arbejder med udlandet men også med lokalsamfundet og med hvordan man gør en forskel der, hvor man bor. Det synes jeg er god dimension at få med.

Og om det kan kædes sammen med et fag som kemi, har Lene også et bud på:

- Kemi kan let blive meget teoretisk, men vi bestræber os på at skabe referencer til kerne-fagene i IB, bl.a. TOK, Theory of Knowledge, hvor man filosofisk og videnskabsteoretisk overvejer, hvordan vi ved det, vi ved, og hvilke metoder, vi har brugt til at opnå den viden, vi nu har. Det giver spændende perspektiver også i et naturvidenskabeligt fag. De unge tvinges til at reflektere over de store sammenhænge.

Godt redskab til udlandet

Lene mener, at man med gymnasie-uddannelsen generelt står med et godt redskab til at studere videre bagefter.

- IB giver også andre redskaber. Hvis man vil studere i udlandet, har man alle forudsætninger med IB. Men selv hvis man vil fortsætte i den danske universitets-verden, er der en god baggrund for at gå ind i de forskellige fag og bruge den tværfaglighed, der er en bærende del. Kemi er spændende, når man kan koble det sammen med biologi, fysik og måske historie. Man opdager måske nye sammenhænge, og der bliver måske skabt noget nyt og spændende, Forskning bygger på, at man kan se på tværs af fagene.

Strækker sig ud over comfort-zonen

Det faktum at de unge ikke kan vælge en ren naturvidenskabelig del eller en ren humanistisk del er en styrke i IB, mener Lene Malmgaard.

- Eleverne bliver nødt til at strække sig ud over den comfortzone, hvor vi alle bedst ka\' li\' at være. Men det er sundt, når man strækker sig ud over det, man har lyst til, siger Lene, der ikke vil lægge skjul på, at der nok skal arbejdes noget mere på IB. Der er meget læsestof og flere tests.

Selv lærerne udsættes for test, forstået på den måde at man internationalt vurderer de bedømmelser, der gives - for at sikre en ensartet bedømmelse overalt i verden.

- En elev fra Kina skal kunne sammenlignes med en elev fra Ikast. Det stiller krav - men det er også en udfordring for os som lærere, sige Lene Malmgaard.