Tirsdag den 22. maj 2012

HjemSport
Onsdag 24. august 2011, 11.38  PRINT | SEND
 
Forberedelse vigtigere end Super Cup-titel

FCM og Mia Biltoft, nykåret EM-guldvinder med Danmarks U/18-landshold, møder Viborg i aften (Foto: Kenneth Rosenkilde)
© Ikast avis

Af Ole Bitch

SUPER CUP | Det er de danske mestre mod pokalvinderne. Ærkerivalernes første duel i den nye sæson. FCM Håndbold mod Viborg HK.

Der er lagt op til et tidligt brag i Ikast-Brande Arena, når Dansk Håndbold Forbund i aften genindfører Super Cup\'en. Men selv om onsdagens lokalduel oser af prestige, får opgøret om sæsonens første titel ikke værterne til at glemme den kommende start i Håndboldligaen. Det understreger FCM-træner Ryan Zinglersen.

- Vi vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at vinde Super Cup\'en, men for os handler det mere om videre forberedelse end en kamp om et trofæ. Vi har trænet særdeles hårdt i de seneste uger, så mødet med Viborg er et led i parametret, der skal gøre os endnu skarpere frem mod turneringsstarten, forklarer han.

Håber på traditionen

Ryan Zinglersen og FCM Håndbold er godt tilfreds med, at Super Cup-koncept igen er del af dansk håndbold.

- Der er ingen tvivl om, at man vil forsøge at bygge det op som en stor event. Det vil tage tid, men jeg håber virkelig, at det lykkedes at få gjort Super Cup\'en til en tradition. Det er en kamp, som mange kan få glæde af, mener Zinglersen.

Vil ikke tale om skader

I torsdags sikrede FCM Håndbolds avancement til kvartfinalerne i pokalturneringen. Det skete via en sikker 28-24 sejr over HC Odense - og oven i købet uden skadede profiler som Lærke Møller, Ingrid Ødegaard, Line Jørgensen, Linnea Torstenson og Maibritt Kviesgaard.

- Jeg vil ikke tale om skaderne, vi har i øjeblikket - de fleste af disse er overbelastningsskader, som er helt normale i et opstartsforløb. Til gengæld var det glædeligt, at vi som kollektiv klarede opgaven mod Odense. Og nu skal vi forsøge at gøre det samme mod Viborg, siger Ryan Zinglersen.

Skal justere defensiven

Han indrømmer dog, at opgaven onsdag aften bliver af en helt anden kaliber. Og det kræver forbedringer, ikke mindst i FCM-defensiven.

- Det er super for os at møde en så dygtig modstander umiddelbart op til sæsonstarten. Jeg har ikke set Viborgs træningskampe, men de har leveret flotte resultater. Viborg har ikke så mange spillere ude, så de har en klar fordel. Men selv om vi er lidt ramt, så vil jeg bruge kampen til at justere vores forsvar, og så håber jeg, vi kan opretholde det høje tempo, vi viste mod Odense, siger Zinglersen.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Loppemarked.Dk


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Nybolig Midtjylland A/S
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

Få tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside