Inger Christensen (tv) og Heidi Ørkild fra Børneby Øster kigger visions-papirerne igennem, inden de går i gang med gruppearbejdet
Kommunen havde indkaldt til det første dialogmøde med borgere og brugere - fin vision, men svært at nå målene med færre penge, siger forældre
Kommunaldirektør Henning Hansen havde en bønnebog under armen og jokede med, at man ikke skulle gå i kulkælderen, selv om den kommunale økonomi er under pres.
Borgmester Carsten Kissmeyer havde også de lyse briller på, når det handler om kommunens mange visioner.
Og formanden for børne- og undervisningsudvalget, Evald Asp Sørensen, håbede på konstruktive forslag fra forældre og ansatte, når det handler om børneområdet fra 0-5 år.
Og så kunne man på kommunens første dialogmøde med forældre og ansatte i aftes i Bakkehuset endda konstatere, at netop børneområdet 0-5-årige, som man er startet ud med, er det område, der bliver ramt mindst af de kommende års massive sparebestræbelser.
Mens andre må opleve nedgang på op til 5 pct. kan de mindste børn nøjes med 0,5 pct. næste år og 1 pct. i 2012.
Men, men men ... Det sker på baggrund af et indeks, som viser at netop børneområdet med de 0-5-årige i Ikast-Brande ligger på indeks 74 i forhold til landsgennemsnittet. Altså noget der ligner 25 pct. mindre til området her i kommnen end i landet som helhed.
- Derfor er det svært at nå visioner. Dert er for mange visioner - og for lidt penge, lød det fra to af de mange medvirkende, Inger Christensen, der er i forældrerådet i Børneby Øster, og Heidi Ørkild, der er afdelingsleder samme sted.
De deltog sammen med de andre i et omfattende gruppearbejde, hvor man drøftede de forskellige visionsområder, efter at kommunens folk havde præsenteret den dugfriske Vision 2016, der beskriver de visioner, byrådet har på alle områder i de kommende år.
Startskuddet
De 0-5-årige er startskuddet på en række møder i den kommende tid, hvor de enkelte områder er til debat.
- Jeg tror ikke de her dialogmøder hjælper meget. Det er fint med visoner. De er fatisk gode, men de er svære at indfri, siger Inger Christensen.
- Vi har f.eks. drøftet den tidlige indsats. Det er dagpasningen i dag faktisk rigtig gode til, vi kan spotte problemerne tidligt - men spørgsmålet er om der er ressourcer i det videre system til at tage sig af det?
- Det her bliver ikke nemt - hverken for børn, pædagoger og forældre. I forvejen ligger vi lavt, og vi skal også spare - samtidig med at vi skal drøfte visioner, siger Inger Christensen.
Prioriter i visioner
Heidi Ørkild supplerer: - Jeg tror alle har forståelse for de aktuelle økonomiske udfordringer. Men vi må bare konstatere, at det er svært at indfri alle de visioner, politikerne har på området. Måske burde de prioritere lidt mere, og give os mulighed for at indfri bare nogle af dem.
Begge er dog enige om at dialogen er vigtig.
Skulderklap til de ansatte
Og så fik de ansatte et solidt skulderlap:
- Vi ved, at vi har et af landets laveste indekstal. Men vi har ikke landets dårlige pasning. Tværtimod. Vi får meget pasning og udvikling for få penge - og det skyldes en fantastisk indsats fra personalets side, sagde Carsten Kissmeyer i oplægget.
Under debatten drøftede man især holdningen til det med at inddrage forældre i arbejdet.
- Flere har opfattet det som et spareforslag, der vil betyde, at man afskediger pædagoger og bruger forældrene. Det er i hvert fald ikke tilfældet i min optik. Det handler om aktivt at inddrage forældrene i institutionernes liv og trivsel, sagde Evald Asp Sørensen, der sammen med sine politiker-kolleger skal samle op på alle kommentarer fra dilaogmødet og senere udmønte det i en beskrivelse af service-niveauet i kommunen.
Som kommunaldirektør Henning Hansen sagde i sin peptalk:
- Vi skal klare os med markant færre midler. Hjælp os med at finde ud af, hvordan vi når disse visioner. I er utroligt vigtige i den sammenhæng.
Se billedgalleri på www.aoib.dk
Læs hele temaet: Kommunens økonomiske udfordring
Annonce
Indsend kommentar
- Dejligt. SÃ¥ ved man hvor man
10 timer 38 minutter siden - Ca. 1000
14 timer 5 minutter siden - ca. 1000
1 dag 4 timer siden - omkring 1000
1 dag 5 timer siden - omkring 1000
1 dag 5 timer siden - så mangler i bare at få TT og
2 dage 12 timer siden - et lille gæt er at der ca. er
3 dage 12 timer siden - Hej Per!
Tak for din
3 dage 15 timer siden - Synes det er flot der var
3 dage 15 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 2 dage siden
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil











Som RSS feed
