Den udbrændte flugtbil, der blev benyttet ved torsdagens bankrøveri i Brande, blev fundet på en parkeringsplads i Horsens (Foto: Pressemedie.dk)
Den sorte Passat, som tre røvere benyttede ved sidste uges bankrøveri i Danske Bank, er dukket op i Horsens
Flugtbilen, som tre røvere benyttede under bankrøveriet hos Danske Bank i Brande den 10. november, er fundet udbrændt i Horsens.
Køretøjet, en sort VW Passat med nummerpladen ZP 30 681, blev natten til fredag fundet brændende på en parkeringsplads. Den omtalte Passat var også stjålet i Horsens, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, som føler sig overbevist om, at bilen er brugt ved bankrøveriet i Brande.
- Vi er sikker på, at det er den udbrændte Passat, som de tre gerningsmænd flygtede i efter røveriet, siger Jim Hansen, politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.
Har sikret spor
Politiet har modtaget flere henvendelser fra lokale bilister, der kort efter røveriet, blev overhalet af en sort VW Passat. Derimod er der ikke nye oplysninger, der kan bringe politiet tættere på de tre bankrøvere.
- Vi har ikke fået mere informationer omkring gerningsmændene, men vi har sikret os tekniske spor fra den udbrændte flugtbil. På grund af branden var det naturligvis vanskeligt, men det lykkedes os sikre en række spor, som nu skal undersøges nærmere, siger Jim Hansen.
Slog bankrøveren
Røveriet mod Danske Bank på Jernbanegade i Brande fandt sted torsdag den 10. november klokken 17.07. To maskerede gerningsmænd begik røveriet, mens en tredje gerningsmand kørte flugtbilen, den nu udbrændte VW Passat. Bilen kørte op til bagindgangen af banken, hvor de to bankrøvere knuste en rude i bagdøren. Da røverne kom ind i bygningen, var der tre bankansatte samt en fjerde person, der var i færd med at arbejde for banken.
Den ene af bankrøverne var bevæbnet med et koben, mens den anden havde medbragt en muggert. Gerningsmændene gik straks i gang med at opbryde en møntboks i Danske Bank. Det lykkedes at stjæle mønter samt nogle pengesedler. Det vurderes, at røverne stak af med et større beløb.
Under røveriet opstod der tumult med bankpersonalet. En af de ansatte agerede impulsivt og tildelte en af bankrøverne et slag. Bankrøveren slog tilbage - herefter var der igen ro i banken, som de to røvere forlod kort efter.
- Ingen af gerningsmændene sagde noget under røveriet, forklarer politikommissær Jim Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning. Hverken banken eller politiet ønsker at oplyse beløbet, som røverne fik med fra Danske Bank i Brande.
- Det er bankens politik ikke at oplyse beløb i forbindelse med røveri, så det kan jeg ikke komme nærmere ind på, siger Jim Hansen.
Iført mørkt tøj og elefanthuer
Røverne kørte væk i den ventende Passat. Flugtbilen drejede til venstre ved Østre Allé i nordlig retning, inden bilen sidst blev set på Nørregade, hvor gerningsmændene kørte mod øst.
Der er udsendt følgende signalement af de to bankrøvere, der udførte røveriet:
Mænd, cirka 25 år, 170-175 centimeter høje, lyse i huden og almindelig af bygning. Begge bar elefanthuer, sorte jakker og sorte bukser, der formentlig er arbejdsbukser. Den ene røver var iført mørke sko, mens den anden havde mørke kondisko.
Midt- og Vestjyllands Politi er meget interesserede i at høre fra vidner, der kan hjælpe til med opklaringen af røveriet i Brande. Politiet kan kontaktes på telefon 96 14 14 48.
Annonce
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
5 dage 4 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
6 dage 16 timer siden - Når jeg læser dette, så får
6 dage 16 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 1 dag siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 3 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 3 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 4 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 4 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 4 dage siden - Thank you so much for this
1 uge 5 dage siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg













Som RSS feed