A Dangerous Method


Film i sommervarmen

Ikast Bio byder på Spiderman, seksualitet og en gyserkomedie
05. juli 2012, 11.41

Skulle vejret ikke gå hen og være til udendørs hygge - kan man passende prøve sommerbio-oplevelser.

Ikast Bio byder fra torsdag den 5. juli på to spændende nye film.

Den ene er The Amazing Spider-Man i 3D. Det er historien om Peter Parker; en lidt nørdet high school elev der, uden sine forældre, vokser op hos sin onkel Ben og tante May. Som de fleste teenagere, prøver Peter at finde ud hvem han er og hvordan han blev sådan. Da Peter opdager en mappe der tilhørte hans far, begynder han så småt at forstå hvorfor hans forældre forsvandt - en forståelse der leder ham til Oscorp og Dr. Connors; hans fars tidligere kollega.

Jung og Freud

\'A Dangerous Method\' som også fra den 5. juli er en rejse ind i seksualitetens, ambitionens og bedragets inderste afkroge.Filmen er baseret på virkelige begivenheder og skildrer det intense og voldsomme trekantsdrama mellem psykologspiren, Carl Jung og hans gode ven og mentor, Sigmund Freud. Deres samarbejde og personlige relation ændres drastisk, da den unge og smukke patient, Sabina, udfordrer alle hidtidige grænser med et mørkt og problemfyldt sind og en fast beslutning om ikke at lade sig hæmme af sine egne drifter.

Gyserkomedie

Fra den 12. juli vises en film med Thure Lindhardt i hovedrollen "The Sleepwalking Cannibal". Handlingen: Lars Olafssen var engang kunst-verdenens wunderkind, men efter en ulykke for 10 år siden, har han ikke malet og er hastigt på glemslens vej. Hans agent, Ronny, forsøger desperat at få ham til at male igen - han skal jo også leve - så han skaffer ham et job på en kunstskole ved Koda Lake i Canada i håbet om, at omskiftningen i miljø og de pittoreske omgivelser vil få Lars i gang igen.

Men her begynder meget at gå galt ...


Relaterede artikler

Ordet er dit