FCMs U/18-piger vandt den første DM-finale (Foto: Jens Anton Nordestgaard)
Med en hjemmesejr på 26-17 fik de midtjyske håndboldtalenter et fremragende udgangspunkt før finalereturkampen i Fredericia
FCM Håndbolds U/18-piger har halvanden hånd på DM-guldmedaljerne.
I går vandt midtjyderne den første af to finalekampe, da gæsterne fra Fredericia blev sendt hjem med et nederlag på 17-26. Dermed har FCM-pigerne det bedst tænkelige udgangspunkt før returkampen, som spilles søndag den 2. maj i Fredericia.
- Nu kan vi glæde os over sejren i en dags tid, og så skal vi fokusere på returkampen. Det er klart, at vi har givet os selv et rigtig godt udgangspunkt. Men vi skal selvfølgelig sørge for, at få gjort arbejdet færdigt i Fredericia næste weekend, siger FCM-træner Troels Banggaard.
Besejrede de ubesejrede
Før søndagens kamp i Ikast-Brande Arena lignede Fredericia HK på papiret en skræmmende modstander. Holdet havde inden den første DM-finale ikke indkasseret et eneste nederlag hele sæsonen. Det skræmte dog ikke FC Midtjyllands U/18-piger, som var opsatte på at få sat en kæp i hjulet på sejrstoget.
Omstillingsparate
FC Midtjylland havde inden kampen haft fokus på, at pigerne skulle være omstillingsparate.
Det blev fra kampens start sat på prøve, da Fredericia forsøgte at overraske med et fuldbanepres. FCM-pigerne reagerede dog hurtigt på det taktiske træk og fandt frem til angrebsløsninger, som straffede Fredericias satsning.
Dermed begyndte FC Midtjylland efter de første fem tætte minutter at trække fra, og de kunne gå til pause foran med 14-9.
- Pigerne viste, at de var klar oppe i hovederne. Lige meget hvad Fredericia kom med, så formåede de at finde modtræk. Det er klart, at vi var taktisk godt forberedte på dem. Men det kræver håndboldmæssig klogskab at kunne omstille sig, som pigerne gjorde, siger Troels Banggaard.
En stærk præstation
I anden halvleg fortsatte det flotte spil. Der blev tacklet igennem i forsvaret, og Anne Sofie Ernstrøm i målet diskede op med nogle gode redninger, de gange Fredericia fik spillet sig frem til muligheder.
I modsatte ende flød de flotte kombinationer og angrebsspillet, selvom Frederica var gået tilbage i en mere defensiv forsvarsformation. Specielt Line Larsen havde god kraft i skudarmen. Hun blev endnu engang topscorer med seks mål, mens Trine Østergaard Jensen, der var flyvende fra fløjen, fulgte lige efter med fem scoringer.
Det hele endte med en storsejr i en kamp, hvor U/18-pigernes spil nåede nye højder.
- Vi spillede fremragende mod Fredericia. Det var en fantastisk præstation hele vejen rundt. Vi troede, at vi havde leveret toppen i sidste weekend mod Ajax, men mod Fredericia spillede vi det bedste, vi har gjort i hele sæsonen, vurderer en glad Troels Banggaard.
DM-bronzen glippede for U/16
Også FCM Håndbolds U/16-piger spillede i weekenden om DM-medaljer. Under det stærke mesterskab glippede bronzemedaljerne for midtjyderne, der tabte kampen om tredjepladsen til Ajax København. Forinden det også blevet til nederlag mod Tarm-Foersom og Odense HF.
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
1 dag 23 timer siden - Man kan vist opfatte
1 uge 10 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 1 dag siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 1 dag siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 3 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 5 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 5 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 6 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 6 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 6 dage siden
- Er dit pas også klar til ferien?
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording













Som RSS feed