Sådan! Gitte Brøgger jubler over en af sine scoringer mod spanske Itxako - med sejren lever FCM i videre i Champions League
Med lørdagens sejr på 23-22 over spanske Itxako kan midtjyderne fortsatte avancere i mesterholdsturneringen
FC Midtjylland lever fortsat i Champions League - kvindehåndboldens mest prestigefyldte turnering.
Lørdag eftermiddag fightede FCM sig til sæsonens første sejr i CL-hovedrunden - det gik ud over de spanske fra Itxako, da midtjyderne vandt med 23-22. Dermed har hunulvene stadig chancen for at avancere til semifinalerne.
Skarpere midtjyder
Det var fortjent, at FCM Håndbold snuppede begge point foran 1612 tilskuere i Ikast-Brande Arena. Hjemmeholdet virkede mere motiveret, mere sammenspillet og mere skarpt i forhold til den seneste hjemme i CL-regi - her tabte man til titelindehaverne fra Larvik.
Stærkt forsvar
Anderledes så det ud mod Itxako, som i sidste weekend overraskende fik point i Norge. Men i Ikast var det værterne, som dominerede i det meste af matchen. FCM førte i store dele af de to halvlege - blandt andet 9-7 og ved pauseføringen på 12-10.
Det var et fremragende FCM-forsvar, der gjorde forskellen. Der blev arbejdet stenhårdt og tacklet hårdt mod de spanske skytter, som særligt i midtzonen havde det svært. Det var Line Jørgensen, Linnea Torstenson og Louise Svalastog Spellerberg som gik forrest. Bag forsvarsmuren fik også keeper Sabine Englert godt fat - og tyskeren fik en hovedrolle i den dramatiske slutfase.
I anden halvleg var det også FC Midtjylland, som var i kontrol. Sådan så det i hvert fald ud i flere perioder.
Midtjydernes defensiv stressede spanierne, og det gav kontrascoringer, som bevarede forspringet på to scoringer.
Foran med fire mål
FCM kom endda foran med 18-14, men gik så i stå igen - og det udnyttede Itxako. Gæsterne fik udlignet til 21-21 i det 56. minut, da hunulvene missede et par afslutninger og Trine Troelsen samtidig blev udvist. Men da det hele brændte på, trådte Sabine Englert til med tre strålende redninger i de sidste minutter.
Line Jørgensen, som tog stort ansvar i begge ender, fuldendte en flot kamp med at score til 23-21. Og så gjorde det ikke noget, at Itxakos Barbosa reducerede til slutresultatet 23-22.
Tre kampe tilbage
Efter tre kampe har FCM to point i gruppen, hvor danskerne passerede Itxako, som har et point for samme antal opgør. Favoritterne fra ungarske Györi og norske Larvik har henholdsvis fire og tre point - de to sidstnævnte hold mødes senere lørdag i Ungarn.
FCM mangler en hjemmekamp mod Györi samt udekampe mod Larvik og Itxako.
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
5 dage 4 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
6 dage 16 timer siden - Når jeg læser dette, så får
6 dage 16 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 1 dag siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 3 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 3 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 4 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 4 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 4 dage siden - Thank you so much for this
1 uge 5 dage siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg













Som RSS feed