Regionsklubben klar med Europas første LED-bander på 1,30 meter og et nyt koncept, FCM Connect, der giver unikke muligheder for klubbens samarbejdspartnere
Den nye virkelighed i erhvervslivet tvinger alle til nytænkning – også professionelle sportsvirksomheder. Det er ingen hemmelighed, at markedet for sportssponsorater har været hårdt ramt, og FC Midtjylland er ingen undtagelse. Også her har man følt krisens konsekvenser.
- Vi er tvunget til nytænkning, men heldigvis falder det os ikke svært. At se nye muligheder og handle initiativrigt er en del af FC Midtjyllands dna. Vores drivkraft er udvikling, sådan har det været siden klubben blev stiftet i 1999, og sådan vil det være i fremtiden. Vi arbejder ud fra en filosofi om, at ”den der ophører med at blive bedre, ophører med at være god.” Det gælder på fodboldbanen og det gælder i alle andre dele af vores klub, siger FC Midtjyllands brand manager Torben Kølbæk.
Viljen til at tage initiativ udmønter sig i to konkrete tiltag fra forårsturneringens start. FC Midtjylland vil som den første fodboldklub i Europa præsentere LED-bander i 1,30 meters højde i de 200 meters tv-vinkel omkring banen på MCH Arena. Derudover etablerer klubben et nyt koncept for klubbens samarbejdspartnere kaldet FCM Connect.
FCM først i Europa med mega LED-bander
- De nye LED-bander, der er 35 procent højere end de hidtidige, giver unikke betingelser for eksponering. Animations-mulighederne er langt bedre i de nye bander, og de giver et meget ’rent’ udtryk. Med 1,30 meter i højden og 200 meters længde taler vi om en eksponeringsflade på hele 260 kvadratmeter. Det giver en hidtil uset dominans i tv-billedet og effekten bliver langt større end andre klubbers konventionelle eksponering, siger FC Midtjyllands storkundechef Kent Hairing.
At FCM kan være de første i Europa med de nye mega LED-bander skyldes, at udbyderen Pro-Shop ønskede MCH Arena som showroom, hvor de kan vise nyheden til de mange interesserede klubber fra hele Europa. Indtjeningspotentialet i de nye LED-bander er stort. Banderne erstatter nogle af de faste bander på stadion, men det nye initiativ vil under alle omstændigheder øge omsætningen på bande-annoncering. Fuldt tegnet repræsenterer LED-banderne en omsætning på mere end 15 millioner kroner årligt. Se banderne i funktion på fcm.dk/led
Netværk med tre vindere
FCM Connect er en videreudvikling af det, der i mange år har foregået på det uformelle plan i klubbens sponsorlounge. Det er en systematisering af det netværksarbejde, der er en væsentlig aktivitet for samarbejdspartnerne.
FCM Connect samler en række udvalgte leverandører indenfor forskellige brancher. De får eksklusiv status i forhold til at lave forretning med andre samarbejdspartnere. Salgsafdelingen i FC Midtjylland binder Connect-partnerne sammen med interesserede virksomheder i klubbens øvrige netværk, og på den måde øger FCM Connect den enkelte samarbejdspartners forretningsmuligheder. Et krav for at være FCM Connect-partner er at man er med i klubbens kreds af samarbejdspartnere. FCM modtager desuden en procentdel af det salg, der skabes gennem forbindelsen i FCM Connect.
- Der er store muligheder i dette her, både for vores samarbejdspartnere og for FC Midtjylland. Vi har allerede erfaret, at vi med FCM Connect bliver i stand til at tiltrække landsdækkende sponsorer, som vi ikke har haft fat i tidligere. Jeg forventer de næste par år en merindtjening på fem millioner kroner årligt på det nye initiativ, dels gennem tegning af nye samarbejdsaftaler, dels gennem bonus-udbetalinger fra FCM Connect-samarbejdet. Og det er kun begyndelsen, siger Kent Hairing.
FC Midtjylland præsenterer de nye initiativer for klubbens samarbejdspartnere på et kick-off møde på MCH Arena torsdag 23. februar.
Fakta
LED-bander:
- LED bander er lysdiode-baseret eksponering, der giver rig mulighed for levende billeder
- De nye LED-bander på MCH Arena er 1,30 meter høje
- De bliver opstillet i 200 meters længde i tv-vinkel – på den ene langside og på den ene halvdel af hver baglinje
- I alt dækker de et areal på 260 kvadratmeter
- Reklamerne til de nye LED-banderne er billige at producere og lette at udskifte, så de også er velegnede til formidling af budskaber og kampagner
- Priserne for eksponering på Europas første 1,30 meter høje LED-bander varierer fra kr. 45.000 til kr. 300.000.
FCM Connect:
- Et systematiseret netværk for FC Midtjyllands samarbejdspartnere
- Virksomhederne i FCM Connect får eksklusiv status og bindes ved hjælp af FCM’s salgsafdeling sammen med klubbens øvrige samarbejdspartnere
- I praksis tager FC Midtjylland den indledende kontakt til de mange erhvervsfolk i klubbens netværk og forhører sig, om man ønsker en kontakt til en given branche. Er der interesse, får leverandøren oplyst kontaktperson, og ved salg tilfalder der en form for kick-back bonus til FCM.
De udvalgte brancher i FCM Connect er: Energi, forsikring, IT, kommunikation, kontorartikler, leasingbiler, logistik, pension og revision.
Annonce
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
5 dage 4 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
6 dage 16 timer siden - Når jeg læser dette, så får
6 dage 16 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 1 dag siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 3 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 3 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 4 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 4 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 4 dage siden - Thank you so much for this
1 uge 5 dage siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg













Som RSS feed