Line Jørgensen som er en fast bestanddel af det danske landshold, har skrevet kontrakt med FC Midtjylland frem til 2013.
Spillersponsorater fra Midt- og Vestjyske firmaer sikrer den unge højre back tre år på den jyske hede
Fra sommeren 2010 og tre år frem er den 20-årige danske landsholdsspiller Line Jørgensen at finde i FC Midtjylland. Den hårdtskydende højre back forlader dermed HC Odense (tidl. Odense GOG), som hun oprindeligt havde kontrakt med frem til sommeren 2011. Jørgensen fik i forbindelse med Odense GOG-spillernes lønnedgang i februar indført en klausul i sin kontrakt, som hun har valgt at gøre brug af. Og backtalentet glæder sig at komme i gang i det midtjyske.
- FC Midtjylland er spændende klub, der har været en del af toppen i mange år. Jeg vil gerne spille slutspilskampe i stedet for nedrykningskampe, og det får jeg mulighed for i FCM. Jeg er sikker på, at de topkampe FCM ofte er en del af, vil hjælpe mig med at fortsætte min spillemæssige udvikling, siger Jørgensen, der bliver den fjerde danske A-landsholdsspiller under 26 år på den jyske hede. Dette er ikke uden betydning for back-talentet.
- Klubben har nogle af de bedste unge danske spillere i bl.a. Trine Troelsen, Susan Thorsgaard og Lærke Møller. Jeg glæder mig til, at vi i mange år fremover kan hjælpe FCM med at præge toppen af dansk håndbold. I forhold til landsholdet er det da også fedt, at vi alle kender hinanden fra den daglige træning. Så det kan kun styrke mine udviklingsmuligheder – både på klubplan og landsholdet.
På sportsdirektørkontoret i Ikast er det en tilfreds Frank Henriksen, der ser Line Jørgensen og FCM som et godt match.
- Line passer perfekt ind i vores profil – hun er et af Danmarks store talenter, og har den helt rigtige indstilling til sporten. Hun har sulten og det drive, vi søger. Udover godt håndboldspil skal Line, med sit væsen, være med til at fremelske en klubkultur, hvor attitude, ærgerrighed og vinderinstinkt er nøgleordene, siger Henriksen og uddyber.
- Vi vil være klubben, der satser på og udvikler de største danske talenter, og derudover skal truppen krydres med enkelte udenlandske stjerner. Så når en ung dansk landsholdsback vælger FCM, tager vi det som et skulderklap, og det styrker vores tro på, at den strategi, vi har lagt, er den rigtige for os, siger Henriksen.
Det er en række af FCM Håndbolds samarbejdspartnere, der har gjort det muligt for klubben at hente Line Jørgensen. Disse Midt- og Vestjyske virksomheder har indgået ekstra sponsorater som dækker højre backens løn de næste tre år.
Factfile Line E. Jørgensen
Født: 31.12.89
Position: Højre Back
A-landskampe/mål: 26 kampe og 75 mål
Y-landskampe: 23
U-landskampe: 36
Tidl. klubber: Hvidovre IF, BK Ydun, Odense GOG,
Mål og kampe i sidste sæson: 55 mål i 19 kampe
Line Jørgensen er af en rigtig håndboldfamilie - halvbrødrene Jan og Kenn og er begge tidligere udlandsprofessionelle og har spillet på landsholdet. Storesøsteren Camilla spiller i dag BK Ydun i 1. division.
Annonce
Indsend kommentar
- Gad nu godt vide om dem som
1 dag 9 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 dag 9 timer siden - Virkelig en fantastisk
4 dage 16 timer siden - alt ved det gamle,sejler op
5 dage 17 timer siden - @EMK: Ja, med de røde ved
1 uge 16 timer siden - Bjørn Nørgaards skulptur
1 uge 1 dag siden - Skulpturen ser spændende ud,
1 uge 1 dag siden - Og det er ganske vist ....
I
1 uge 1 dag siden - Det er trist, at men hele
1 uge 1 dag siden - -Ak ja; det kommer der ud af
1 uge 1 dag siden
- Indberetning af oppumpede vandmængder for 2011
- Landzonetilladelse - Hørbylundevej 8, 7442 Engesvang
- Landzonetilladelse - Herningvej 111, Brande
- Bjørneklobekæmpelse
- Landzonetilladelse - Godthåbvej 2, Nr Snede
- Dispensation efter naturbeskyttelsesloven og landzonetilladelse efter planloven
- Der er truffet afgørelse om skift i dyretype
- Nedlæggelse af privat fællesvej
- Offentlig høring af forslag til tillæg nr. 4
- Vær med til at skabe fremtidens nye velfærdsløsninger












Som RSS feed
