NEKROLOG Søndag den 4. juli døde Trikotagefabrikant, Finn Clausen Bjørn i en alder af 75 år, efter få dages indlæggelse på Herning Sygehus.
Finn Bjørn stammer fra Sig ved Varde, og er søn af kommis i brugsforeningen Niels Carlo Bjørn og Signe Bjørn som i 1939 stiftede systuen i Ikast. Finn Bjørn kom efter handelsskolen i lære i konfektionsforretningen K. Madsen i Horsens, hvor han traf sin senere hustru Rita, som på det tidspunkt arbejdede på Engels konditori.
Finn og Rita blev gift i Silkeborg i 1958, og stiftede herefter bopæl på Skolegade nr. 17 i Ikast. Her fik de sammen 3 børn Carsten, Lisbeth og Torben.
Finn arbejdede på faderens trikotagefabrik på Nørregade i Ikast, som han overtog sammen med broderen Folmer Bjørn i 1962 under navnet, Brdr. F. Bjørn trikotagefabrik. Herefter drev Finn Bjørn selv virksomheden fra 1969, stadig under navnet Brdr. F Bjørn.
Finn var et udpræget familiemenneske, og havde i arbejdslivet den store glæde, at arbejde sammen med hans hustru Rita og 2 af hans børn Lisbeth og Torben, som alle har været ansat i mange år på fabrikken. Det tætte arbejdsfællesskab gav udelukkende glæder for alle parter. Også de øvrige ansatte, hvoraf de fleste var på fabrikken i mange år, havde stor glæde af Finn Bjørns medmenneskelige og personlige deltagelse i deres private liv. Dette gav en stor samhørighed og gjorde, at alle havde et godt og vedkommende arbejdsliv.
Finn fulgte meget med i hvad der skete i Ikast og sås ofte på sine daglige cykelture rundt i byen og i omegnen. Han var i særdeleshed familiens mand og dennes naturlige samlingspunkt. Han fulgte meget med i sine børn og børnebørn liv. Det var en stor sorg for ham, da han i 2008 mistede sit elskede barnebarn Jesper i en alder af blot 17 år. Trods det store tab, formåede han stadig at være samlingspunkt for sin familie og fortsat at kunne se på livets positive sider og glæder.
Hans andet hjem har siden 1972 været BJØRNEBO, sommerhuset i Juelsminde. Her samlede han hele familien i weekender og ferier. Desuden arrangerede han fælles ture og ferier for hans nære familie.
Finn Bjørn efterlader sig ud over sin elskede hustru Rita Bjørn, børnene Carsten som er ingeniør i Herning, Lisbeth som stadig arbejder på fabrikken i Ikast, samt Torben der for nyligt er tiltrådt en stilling i Ikast Kommune. Herudover er der 5 børnebørn i alderen 13 - 22 år.
Finn Bjørn vil altid være elsket og savnet.
Indsend kommentar
- Der er menighedsrĂĄdsvalg i
1 dag 23 timer siden - Man kan vist opfatte
1 uge 9 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 1 dag siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 1 dag siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 3 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 5 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 5 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 6 dage siden - vi var ogsĂĄ skuffede igen
1 uge 6 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 6 dage siden
- Er dit pas ogsĂĄ klar til ferien?
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording













Som RSS feed