Fredag den 18. maj 2012

Hjem › Debat
Onsdag 15. juni 2011, 10.38  PRINT | SEND
 
Engparken og demens-området fortsat et stridsemne

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

BYRÅD | På mandag skal byrådet drøfte ombygning af Engparken - enkelte politikere er også uenige med forvaltningen.

OMSORG | Politikerne i byrådet er fortsat så rygende uenige om ældrebolig-udbygningen i Brande, at man endnu en gang skal have problematikken omkring tilbygning eller ej til Engparken i byrådet.

Det sker mandag aften på det ordinære byrådsmøde, hvor der sikkert kan ventes en del diskussion om Brandes udvikling påældreområdet på den bekostning.

Uenigheden er ikke bare mellem politikerne. Der er også politikere, der vender sig imod forvaltningens anbefalinger af, hvad der er fornuftigt.

Så sagen om Engparken, demens-boliger og Brandes kommende pleje-struktur er der for alvor gået skudder-mudder i.

Det handler om besparelsen ved at lukke Åparken og skabe samdriftsfordele, men også at finde en løsning for de demente fra stedet.

Det har fået et forslag på bordet om at bygge 12 boliger i tilknytning til Engparken, som skulle kunne løse det problem.

Men forvaltningen anbefaler det ikke ud fra et driftsøkonomisk, funktionsmæssigt og en teknisk betragtning.

Den konklusion er byrådsmedlemmerne i sundheds- og omsorgsudvalget, Bo Sand Kristensen (Å), Hanne Pedersen (Å) og Tove Videbæk (K) ikke enig i.

Og når det handler om udvalgets drøftelse af om der på kort sigt skal bygges de 12 boliger er der også uenighed.

Frank H. Sørensen (S) formand for udvalget, Birthe Sørensen (S) og Morten Bak (V) vil ikke anbefale, at man på kort sigt bygger til Engparken, idet de ønsker en fremtidssikret løsning.

Tove Videbæk og Bo Sand Kristensen ønsker til gengæld, at der bygges de 12 boliger snarest muligt for at dække behovet. Mens Hanne Pedersen vil afvente en yderligere beslysning af den fremtidige plejebolig-strategi i Brande.

Pyha - det lyder som oplægget til en god debat i byrådssalen.

Anne Grethe Sørensen (DF) som er også er medlem af udvalget ved vi ikke hvad mener. Hun var ikke til stede ved behandlingen af denne sag.

På pressemødet om udvalgsmødet forleden var Birthe Sørensen da også mødt op for at tale sit partis holdning i sagen:

- Vi skal ikke kaste 7 mio. kr. ud på en lappeløsning - som der ikke en gang er forudsætning for i budgetforliget. Vi skal have en langsigtet løsning i Brande. Vi vil ikke være med til at bygge 12 boliger, som ligner dem vi lukkede påÅparken. Så kan vi ligeså godt åbne dem igen, hvis det er så stort et probleme. Lad os løse den udfording det er med et plejecenter i Brande, og lad os lave det langtidsholdbart, siger Birthe Sørensen.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Tøjeksperten Ikast


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Nybolig Midtjylland A/S
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside