Ved årsskiftet begyndte EU at afvikle produktionsstøtten til landbruget, heriblandt den økonomiske støtte til den danske kalveproduktion. Mens producenter som Karsten Willumsen i 2011 fik cirka 870 kroner pr. kalv, må de nu nøjes med omkring 380-400 kroner pr. kalv.

- Afviklingen af EU-støtten rammer mange producenter hårdt - og det kan mærkes i hverdagen. Presset er større end nogensinde før, og hvor man tidligere kunne skaffe nye arbejdspladser, handler det i dag om at fastholde de nuværende job, erkender Karsten Willumsen.

Informationsdag

De nye tider stiller nye krav til Danmarks kalveproduktion. Det ved man hos slagteri-giganten Danish Crown, som for tre år siden igangsatte et nyt eksperiment. Siden 2008 har Danish Crown - som er i top 3 blandt verdens kødeksportører - arbejdet med krydsningskalve under otte måneder. Formålet er, at teste krydsningskalves potentiale for kødproduktion - et koncept, hvor Danish Crown har involveret Kjargaarden I/S. Således er der 300 krydsningskalve blandt gårdens 2700 kalve, som står i stalden. Årligt leverer Kjargaarden cirka 3500 kalve til slagtning.

- Vi er blot en lille del af eksperimentet, men vi er glade for at blive inddraget i denne proces, som kan få stor betydning for dansk kalveproduktion, siger Karsten Willumsen.

Onsdag den 1. februar er Kjargaarden og Danish Crown vært ved en faglig informationsdag på Sundsvej 24. Her vil der blive sat fokus på krydsningskalve fra inseminering til slagtning. I løbet af dagen vil fagfolk, forskere, kalveproducenter og kvægspecialister diskutere krydsningskalvenes produktion og fremtid samt fortælle om foreløbige erfaringer.

- Det bliver en meget vigtig dag for Danmarks kalveproduktion. Mange af branchens betydningsfulde folk dukker op, og det kan for alvor skubbe konceptet i gang på det danske marked, vurderer Karsten Willumsen.

Målrettet kvalitet

Krydsning af kalve realiseres via en ny teknologi med kønsbestemt sæd. Metoden gør det muligt, at målrette kalvene, når man inseminerer - alt afhængig af, om kalvene skal bruges til kød- eller mælkeproduktion.

- Man kan vælge en kvie til mælkeproduktion, hvor kviens far har anlæg for mælkeproduktion. Og så vælger man en far af kødkvæg, der har anlæg for kødproduktion. Det giver en verden til forskel på kødet, siger Willumsen.

I EU bedømmes kødklassernes kvalitet efter skalaen 1 til 15 - med 15 som det bedste.

- Kalvekrydsningen kan hæve niveauet betragteligt. Kalve, som i dag er på 3,5, kan forbedres til en 7\'er på skalaen, mener den lokale kalveproducent.

Fransk og italiensk jubel

De danske forbrugere køber sjældent kød, der kommer fra kalve under otte måneder. Til gengæld forventer man god eksport til lande som Frankrig og Italien.

- Her er de helt vilde med kødet, som er ekstraordinært mørt og kødfyldt, fordi det kommer fra så unge kalve. Det budskab skal vi have ud til danskerne. Og her bliver krydsningskalve en del af fremtiden, mener Karsten Willumsen.