Ikast Brande Kommune står overfor en historisk udfordring på det økonomiske område.

Men med beslutningen mandag aften om en strategi for bæredygtigheden, er der lagt op til et massivt livtag med driftsudgifterne de kommende år.

Det kommer til at gøre ondt - alle steder.

Til gengæld skulle der være lys for enden af tunnelen. Lykkes det at holde fast ved strategien, kan kommunen bevare sin handlefrihed, have plads til nye udfordringer - og betale af på gælden.

Forude venter så de mange tusinde fagfolk i kommunen, som skal finde ud af at få tingene til at fungere ved at bruge en del mindre.

Sådan kan man kort beskrive det, da Ikast Brande Byråd mandag aften vedtog en "bæredygtigheds-strategi", der fastsætter:

* At der i 2010 spares 15 mio på driften

* I 2011 75 mio

* Og i 2012 100 mio

* Hvor meget der på hver enkelt politikområde skal spares - varierende fra 1 til 5 pct.

* At man stræber et overskud på driften, så man kan have anlæg for 100 mio., en kassebeholdning og afdrage gæld.

Hele byrådet står bag strategien i år, men S og SF havde for 2011og 2012 ønsket 20 mio. kr mindre til afdrag på gælden, så man kunne bruge dem på mindre drastiske besparelser på de mindste børn og skoleområdet.

Pa www.aoib.dk - Alt om Ikast-Brande - kan man under teamet "Ikast Brandes økonomiske udfordring" læse den sene- ste tids artikler og kommentarer til emnet og holde sig ajour.

Tillægsbevillinger på 35 mio. kr.

Borgmester Carsten Kissmeyer (V) gennemgik den udfordring, kommunen står overfor - og som ikke ligefrem er blevet mindre, da man her et par måneder efter årets start konstaterer, at budgetopfølgningen kræver 35 mio mere til drift i år. Mod forventet 20 mio.

Selv om der er fundet kompenserende besparelser for en del af dem er det med til at skubbe den forkerte vej.

- En del skyldes øget vintertjeneste. Det kan vi ikke gøre meget ved. Men der er også fejl i budgetterne, sagde borgmesteren.

- Vi har behov for at se langsigtet. Vores ubalance i økonomien er ikke blevet mindre. Alle politikområder må holde for, men vi har differentieret hvor meget der spares på de enkelte. Sammenlagt vil der blive tale om et budget på 95 af det, vi står med i dag.

Der er så en række usikkerheder:

* Arbejdsmarkedsområdet, hvor der kan være lovkrav, man skal opfylde

* Det socialpsykiatriske område, hvor besparelsen afhænger af, om kommunerne under ét kan blive enige om at sænke taksterne for ophold

* Usikkerhed om skatteprovenuet på de 26 mio. der er en effekt af skattestigningen i år

* Regeringens krav om yderligere 4 mia. i besparelser i kommunerne

* Sundhedsområdet og børnene skal ifølge regeringen tilføres flere midler - men hvordan?

- Det vigtigste er, at vi får vedtaget strategien, så administrationen kan gå i gang med nye regler for visitation, normeringer og finde løsninger for de 95 pct. af det nuværende budget, siger Kissmeyer.

Og her følger pluk fra debatten om den udfordring, der for alvor sætter det nye byråd på en prøve i de kommende år.

Bremse op

Jakob Schnedler (Å): - Det er vigtigt at bremse op for at få styr på budgetterne, og at der skal finde kompenserende besparelser, når der gives tillægsbevillinger. Optimismen i kommunens økonomi er til at overskue ...

Kaare Graversen (DF): - Det er drastisk at have overskridelser på 35 mio. efter et par måneders drift.

Næsten uartigt

Anders Udengaard (SF): - Vi er imod sparebeløbets størrelse i 2011 og -12 - ikke selve strategien. Og så finder vi det uanstændigt at man beder de ansatte om se "glasset som halvfyldt" og "se muligheder i stedet for bekymringer" - når

faktum er, at glasset bliver meget lidt fyldt ... Det er næsten uartigt at lægge konsekvenser af spareplanerne ud til udførerne af de kommunale opgaver.

- Jeg tror ikke det her kommer til at blive godt.

Dion Eriksen (K): - Det er besparelser. Lad os vedkende os det. Og det er en historisk udfordirng - som vi iøvrigt har kendt til længe. Lad os derfor komme igang nu. Det skylder vi de ansatte og borgerne.

En massakre

Evald Asp Sørensen (S): - Der er lagt op til en massakre i 2011 og 2012. Der skal ske noget. Men vi er uenige i mængden. Når finansministeren melder ud, at det her jo blot handler om at skrabe lidt i "fedtlaget", så betragter vi det som en grov uanstændighed. For kommunen handler det ikke om at skrabe i fedtlaget. For at blive i billedsproget, kan man sige, at nu handler det om amputationer. Og det kommer til at gøre ondt.

- De 20 mio. kr. ville vi anvende til at lindre smerten på nogle områder. Pasning og udvikling af vore yngste børn (daginstitutionsområdet), hvor vi ligger helt i bund med sammenlagt over 25 % under landsgennemsnittet, og skoleområdet. Vi har regionens laveste uddannelsesniveau.

Carsten Kissmeyer: - Gør vi ingenting forsvinder vores handlefrihed. Så er det ikke længere os selv, der bestemmer.

Kaare Graversen (DF): - Evald har ret - det er ikke fedt, vi skal skrabe af. Det er en krise, vi skal ud af.

Ib Lauritsen (V): - Hvis vi ikke gør det her - kender vi konsekvensen.

Frank Sørensen (S): - 4-5 pct. besparelser betyder, at der bliver væsentligt færre varme hænder til vore borgere.