Fredag den 18. maj 2012

Hjem › Debat
Tirsdag 29. juni 2010, 13.51  PRINT | SEND
 
En grå historie om det grønne affald

Et sorteringsforsøg påØstdeponi viste, at borgere i Ikast-Brande generelt er får dårlige til at sortere det grønne affald fra
© Ikast avis

Af Laila Kempel

Myten er der og har levet så længe, at mange efterhånden opfatter det som en sandhed.

Men sandheden er, at affaldet i Ikast-Brande Kommune SKAL sorteres i en grøn og en grå del, og det bliver håndteret hver for sig.

Desværre kan det ses på affaldsmængden, at folk endnu ikke har forstået budskabet om kun at lægge grønt affald i den grønne del af skraldespanden.

Jo bedre vi bliver til at sortere, jo billigere bliver renovationen, eftersom rigtig sorteret affald kan give en indtjening, mens det usorterede deponeres med en udgift til følge.

Helt faktuelt så har Ikast-Brande mulighed for at sælge sit grønne affald til et nyrenoveret biogasanlæg i Grindsted, men der er skrappe krav til det grønne affalds renhed.

Og her halter det voldsomt.

Borgerne i Ikast-Brande Kommune er generelt ikke dygtige nok til at holde det grønne affald fri for grå affald. Der er for stor fejlprocent.

Forsøg

Et sorteringsforsøg påØstdeponi viser nemlig, at 46 procent af det grønne affald rent faktisk hører til i den grå del af skraldespanden.

- Vi har et mål om at nå ned på cirka 30 procent, så der er langt endnu, siger ingeniør Inge Svensson fra Ikast-Brande Kommune, mens hun misundeligt kigger over på en affaldsmile fra Billund kommune, der midlertidigt er oplagret påØstdeponi.

Fortsættes side 2

Her har folk forstået beskeden om at holde det grønne affald fri af plast, metal og pap. I Billund køres den grønne affaldsfraktion til biogasanlæg, hvor den omdannes til energi og varme.

Forsøg

Med overtrækstøj, gummihandsker og special masker, var hun en af dem, der rent bogstaveligt gik ombord i skraldet, da en af de kommunale renovationsvogne væltede dagens høst af grønt affald ud over rampen.

Gruppen gennemgik en prøve på 883 kg grønt affald, og heraf var de 127 kg. afleveret stort set korrekt sorteret i de udleverede grønne poser.

- Renheden i de grønne affald, afleveret i den grønne poser var væsentlig højere end renheden af den grønne del generelt. I gennemsnit var renheden helt oppe på 94 procent i de grønne poser. Det får os til at konkludere, at de borgere, der vælger at bruge de grønne poser, samtidig er omhyggelige med hvad, der kommer i poserne, siger Inge Svensson.

Forsøger viste også, at det især er emballage, der fejlagtigt smides i den grønne affaldsdel. Såsom mælkekartoner, pålægsemballage, kethupflasker og konservesdåser

Grå affald

Forsøget omfattede også en gennemgang af de grå affald, hvor omkring 5 procent kunne være afleveret til genbrug. Eksempelvis dåser, metal, plast, pap og papir og glas.

Succeshistorien

Sorteringsforsøget gemte også på en mindre succeshistorie. For midt i de høje fejlprocenter, så viste det sig, at kun 0,5 procent af affaldsmængden gemte på det sårlige farlige og problemfyldte affald.

Spraydåser, batterier og kemikalier har folk forstået at pille ud af den almindelige dagrenovation.

- Vi formoder, at det skyldes indførelsen af den røde miljøboks i 2009, siger Inge Svensson.

Sorteringsforsøget omfattede ialt fire prøver, tre fra den grønne del og en fra den grå del.




Læs hele temaet: Hvem tager skraldet?

 

Annonce

1 KOMMENTARER
 

Onsdag 30. juni 2010, 11.28
Kan den ringe forståelse for,
Af Arne

Kan den ringe forståelse for, hvordan det skal sorteres - måske have lidt at gøre med, at folk for at sige det rent ud, blev "røvrendt" da det i sin tid blev indført, sorteringen.
Det viste sig jo dengang, at det sorterede alligevel blev blandet!.




Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Tandlæge Peter Kaihøj


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Nybolig Midtjylland A/S
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside