Torsdag den 17. maj 2012

Hjem › Debat
Torsdag 6. januar 2011, 9.02  PRINT | SEND
 
Efterlønssvigt

© Ikast avis

Af Frank H. Sørensen, folketingskandidat for S i Ikast-Brande

Svigt 4 år efter at en stor kreds af folketingets partier indgik en aftale, det såkaldte velfærdsforlig, ønsker de borgerlige nu at bryde forliget og afskaffe efterlønnen.

Forliget blev ellers fra partiernes side erklæret fremtidssikret og lavet som et bredt forlig, fordi borgerne i god tid skulle vide, hvilke økonomiske konsekvenser det ville få for den enkelte, når man forlod arbejdsmarkedet.

"Vi har indgået en langsigtet og visionær aftale, som i høj grad bringer det danske samfund i offensiven, når det gælder sig om at ruste sig til fremtidens udfordringer " udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, da forliget blev præsenteret.

I god tid blev altså 4 år!!

Efterlønnen ønskes altså afskaffet, men alle stramningerne i velfærdsforliget skal stå ved magt, hvilket betyder, at borgere skal blive ved på arbejdsmarkedet væsentlig længere end nu. Helt op til de bliver 70 år og kan få folkepension, med mindre de har en stor privat pensionsordning. Så kan man jo gå på pension mange år før.

Skævt.

Den nuværende efterlønsordning kommer de danskere til gode, der er mest nedslidte, som har været længst på arbejdsmarkedet og som har de dårligste arbejdsmarkeds og privatpensioner.

Borgere som vi har rigtig mange af her i det midtjyske område. Borgere som igennem et langt liv har arbejdet på systuerne, i møbelindustrien, på slagterierne og i andre fysisk nedslidende erhverv. De borgere skal nu ikke have muligheden for at forlade det arbejdsmarked, de har været på i væsentlig flere år end deres veluddannede jævnaldrende, før de er rigtig, rigtig nedslidte.

Deres veluddannede og vellønnede jævnaldrende kan derimod forlade arbejdsmarkedet flere år før - de har jo lukrative arbejdsmarkeds og private pensionsordninger - ordninger som man har haft råd til fordi regeringen og Dansk Folkepartis skattelettelser entydigt er kommet de rigeste til gavn.

Naivt.

Når man er man nedslidt kan man jo bare få førtidspension, flexjob eller skånejob, prøver man nu at bilde befolkningen ind.

Mage til tendentiøst vrøvl skal man lede længe efter.

Regeringen har lige barslet reformudspil om førtidspensionen, hvor det overordnede mål er at færre skal have tilkendt førtidspension - hvordan hænger det sammen?

Som medlem socialudvalget i gamle Ikast kommune og som formand for Sundheds og omsorgsudvalget i Ikast-Brande kommune har jeg på nærmeste hold oplevet, hvor svært det er at få tilkendt en af de ovennævnte ydelser.

Afskaffelsen af efterlønnen vil betyde at mange tusinde - 20.000 er på det seneste blevet nævnt - ikke vil få støtte når de nedslidte må forlade arbejdsmarkedet. Bistandshjælp vil man heller ikke kunne få, da flere ejer egen bolig eller har en ægtefælle med indkomst.

Solidaritet.

I stedet for at en enkelt gruppe skal betale gildet for regeringens uansvarlige økonomiske politik ønsker vi socialdemokrater, at vi alle hjælper til med at skaffe de ekstra hænder, der på sigt kommer til at mangle - det gør vi ved bl.a. ved, at vi alle yder lidt mere, at vi får fokus at opnormere de folk på nedsat tid, der ønsker fuld tid, ved at lave mere fleksible seniorordninger.

Men lad os nu først og fremmest bruge vore kræfter på at få de alt for mange arbejdsløse i arbejde. 170.000 par hænder skal altså i arbejde inden det overhovedet bliver aktuelt at efterspørge ekstra arbejdskraft.

Jeg synes ikke det ligner noget, at det kun er de kommende efterlønsmodtagere, som skal være solidariske - det skal vi alle - det er det solidaritet handler om.

 

Annonce

2 KOMMENTARER
 

9. januar 2011, 19.58
Til Peter Holk Som jeg
Af Carsten Brix

Til Peter Holk

Som jeg forstår det:

I velfærdsforliget fra 2006 blev firligspartierne enige om i første omgang at hæve efterlønsalderen til 62. Men herefter skal den med tiden reguleres i forhold til den gennemsnitlige levealder, hvilket i øjeblikket vil føre til at pensionsalderen ender på 70. Dette vil vel også føre til at efterlønsalderen vil stige til 65, det er ikke meningen at efterlønsperioden skal forøges tilsvarerne.

Venlig hilsen
Carsten Brix




Lørdag 8. januar 2011, 23.41
Davs Et lille spørgsmål -
Af Peter Holk

Davs

Et lille spørgsmål - Hvornår er folkepensionsalderen blevet hævet til 70?

Jeg er uvidende, men har du et godt svar bliver næste spørgsmål - Hvorfor hæve folkepensionsalderen til 70 og bevare efterløn fra 62. Hvor er besparelsen i velfærdsforliget, hvis man kan gå på efterløn fra de 62 til man bliver 70? Det må da blive dyrere, med mindre der ikke udbetales pension til personer mellem 65 og 70.

Tænker jeg bare.

mvh
Peter Holk




Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Madtjansen


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Knud Knudsen A/S
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside