Cosgun og imam Murat Korkut takker Ikast
Det var en ægte sanselig oplevelse, at besøge det tyrkiske kermés (marked) lørdag. En oplevelse for synssansen, lugtesansen og ikke mindst for hjertet.
Ikast Tyrkisk Kultur Forening åbnede dørene for venner, naboer, nysgerrige og andet godtfolk
Allerede inden man kom "indenfor" - næsten da bilen rullede op ad Nørregade, mærkede man hyggen. Der var virkelig gjort noget ud af denne første gangs "åbent hus" i Ikast Moske.
Imam Murat Korkut bød velkommen med kindkys og fast håndtryk. Her følte man sig hjemme. Alle smilte og alle var glade. Der var vist ingen tvivl - markedet var en succes.
I de små mad boder var der smagsprøver af alt hvad hjertet begærer og mere til. Kebab, friskbagte pandekager med fyld, kagebrød, vindrueblade med fyld, kaffe og tyrkisk te.
- Hovedformålet med denne dag er, at vi så gerne vil vise hvem vi er - vise en lille del af vores hjemland - det vi kommer fra, lød det fra imam Murat Korkut.
- Vi vil gerne byde folk indenfor hos os, ligesom vi føler os velkomne her i Ikast, og jeg vil gerne, at du skriver i Ikast Avis / AOIB.dk, at vi er så glade for, at så mange mennesker har været forbi i dag. Vi er meget overvældet. Tusinde tak, Ikast.
- Det hele handler om integration. Vi kommer her og bliver en del af jeres samfund, men vi har noget med os. Vores kultur og vores baggrund. Det vil vi gerne vise - og dele med jer. Ting, som betyder meget for os, så velkommen til vores verden, sagde Murat Korkut.
Børnene sang fra morgenstunden, drengene dansede alt imens kvinderne sad klar og var i fuld gang med at bage de store populære pandekager.
En del af de 800 tyrkere, som er en del af moskéen, har været i gang forud for denne markedsdag. Der var strikket, broderet, hæklet og syet tørklæder, veste, sokker. Ting og sager var fundet frem og doneret til markedet.
- Vi viser en lille del af hvem vi er, og hvordan vi lever. Det synes vi, er vigtigt. Integration handler ikke kun om sprog og uddannelse, men også om mennesket bag. Vi vil gerne integreres, men det er også op til os selv.
- Vi vil gerne bryde alle fordommene, og være sammen - byde indenfor. Ikke kun i dag, men altid. Her er alle - uanset religion, velkommen til at komme. Kaffe og the er der på kanden. Kig ind, lyder det fra imamen i Ikast.
Der er vist ingen tvivl om, at dem, der ikke nåede forbi tyrkisk kermés denne lørdag, bør kigge forbi, når Ikast Tyrkisk Kultur Forening gentager succesen i maj 2011.
Se billedegalleriet her på AOIB.dk
Læs mere i Ikast Avis/Focus i næste uge
Annonce
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
1 dag 38 minutter siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
2 dage 12 timer siden - Når jeg læser dette, så får
2 dage 12 timer siden - Ældgammel tankegang med
4 dage 12 timer siden - hvor meget betaler FCM i
6 dage 10 timer siden - Det vil sgu også være kanon
6 dage 13 timer siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 5 timer siden - vi var også skuffede igen
1 uge 7 timer siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 13 timer siden - Thank you so much for this
1 uge 1 dag siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg














Som RSS feed