Torsdag den 17. maj 2012

Hjem › Kultur
Onsdag 1. juni 2011, 19.03  PRINT | SEND
 
Designer fra Ikast udstiller på Koldinghus

Anne Damgaard
© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

 KUNST I alt 61 danske kunsthåndværkere og designere har bidraget med et eller flere værker, der spænder over de fleste genrer. Udstillerne er udvalgt blandt 212 indkomne værker af en uafhængig, fællesnordisk censorkomité. Derudover er seks udstillere fra Sverige, Norge og Finland inviteret til at udstille værker, der kan sætte et nordisk perspektiv på de danske tendenser.

Biennalen, der også er en konkurrence om Biennaleprisen 2011, er resultatet af et samarbejde mellem Danske Kunsthåndværkere og Museet på Koldinghus - og landets største tilbagevendende begivenhed med fokus specifikt på kunsthåndværk og design. Helt frem til 30. oktober er Koldinghus derfor stedet, hvis man vil se det bedste og det nyeste af dansk kunsthåndværk og design netop nu.

Fra svane til fru Flintstone

Beklædningsdesigneren Anne Damgaards bidrag til Biennnalen er to kjoler med titlerne "Swan Dress" og "Wilma". Kjolerne er en del af en serie, lavet til en udstilling, Anne Damgaard havde i Kunstpakhuset i Ikast for et år siden med titlen "Konstruktioner med Cirkler, Spiraler og Lys". Serien blev præmieret af Statens Kunstfond. De tre andre kjoler i serien har netop været med i en stor udstilling i Karlsruhe med titlen "Crafts of Europe".

De to - meget forskellige - kjoler, der nu er udstillet på Koldinghus, har dog mindst ét til fælles: De er begge inspireret af Japan.

Anne Damgaard fortæller om de to kjoler:

"Swan Dress er draperet af rigilenebånd og laserskårede geometriske former, baseret på cirkler og fraklip mellem disse og omgivende kvadrater.

Materialet er et højteknologisk udviklet polyesterstof baseret på morphotexfiberen, der ikke indeholder farvepigmenter, men har en overfladestruktur, der forsøger at efterligne sommerfuglens vinger. De farver, der opstår, er bestemt af, hvordan lyset falder på materialet. Swan Dress er bl.a. inspireret af en rejse til Japan."

Wilma er draperet af håndvævede japanske hampbånd. Båndet bruges normalt til fremstilling af obien - bæltet, der bindes om den japanske kimono. Wilma er ligeledes inspireret af en rejse til Japan, med et samtidigt kig ind mellem stammerne i en svensk fyrreskov. Værket er dedikeret til Wilma Flintstone.

Anne Damgaard er i øvrigt netop blevet tildelt Statens Kunstfonds Arbejdslegat på 150.00 kr.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Hotel Medi


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Nybolig Midtjylland A/S
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside