- Jeg kommer til at savne hverdagen med de mange dejlige unger, siger Doris Østergaard, som her læser op for nogle af institutionens børn
- Det er da vemodigt, erkender stuepædagog Doris Østergaard, der i dag - efter 34 år hos Svaneparkens Børnehus i Ikast - går på efterløn
Hun tog den uformelle beslutning for tre år siden. Og får tre måneder siden fik kollegerne besked.
Efter 34 år som ansat i Svaneparkens Børnehus i Ikast er Doris Østergaard klar til at gå på efterløn. I dag har hun sidste arbejdsdag i selskab med institutionens børn, forældre og personale.
- Da jeg for tre år siden bestemte, at jeg ville på efterløn, sagde jeg til mig selv, "Der er jo lang tid til 2010". Men lige pludselig er tiden inde. Det er da lidt vemodigt, erkender Doris Østergaard.
Ringen er sluttet
Landmandspigen fra Hammerum er i dag bosat i Gjellerup med ægtefællen Jens, som i morgen også påbegynder tilværelsen som efterlønner. Tilknytningen til Ikast er dog ikke kun arbejdsrelateret. I 30 år boede Doris og Jens Østergaard i Egeparken, og samlet set har Doris arbejdet for den gamle Ikast Kommune siden 1973.
- Jeg blev faktisk ansat inden min afsluttende eksamen. Sådan gjorde man dengang. Men det var rart at vide, at jeg havde job, da jeg stod klar som nyuddannet pædagog, siger Doris Østergaard.
Gennem årene har hun haft flere titler klæbende på job-CV\'et. Doris Østergaard startede som stuepædagog, men undervejs har midtjyden også tacklet rollerne som konstitueret leder og souschef.
- Og nu slutter ringen så der, hvor jeg startede - som stuepædagog. Det er meget passende. Men hold op, hvor jeg kommer til at savne alle de dejlige mennesker, som er og har været del af min hverdag i så mange år.
Positivt fællesskab
Doris Østergaard fremhæver den daglige kontakt med børnene - og ikke mindst samarbejdet med forældrebestyrelsen og kollegerne.
- Jeg vil huske den opbakning, som forældregruppen altid har givet de ansatte her i børnehuset. Forældrebestyrelsen er garant for samarbejdsvillighed og en unik vidensbegærlighed. De deler vores værdier og den positive ånd, som også er en fast bestanddel af personalegruppen. Som kolleger tager vi hånd om hinanden, og når der skal uddeles kritik, så sker det altid i en positiv tone. Jeg er stolt af, at vi ikke sladrer om hinanden, bemærker Doris Østergaard.
Nødvendig udvikling
34 år på samme arbejdsplads har også været en arbejdsmæssig udviklingsrejse - med institutionen som fleksibel tidsmaskine.
- Der er sket utroligt meget, når jeg kigger tilbage. Der er i dag et helt andet pres på institutionerne og personalet. Der stilles mange flere krav. Børnene og forældrene handler og tænker også anderledes, end da jeg startede. Men udvikling og forandring er sundt. Uden dem, går man i stå, mener Doris Østergaard.
Tid til familien
Den nærmeste fremtid byder på ferie i Tyrkiet, planer om mere motion og ikke mindst mere tid til familien og de tre børnebørn.
- Som efterlønner får man jo en ny slags frihed. Det bliver da fantastisk at kunne sætte sig ned og læse en bog. At slappe af. Det har Jens og jeg måske ikke været så gode til tidligere. Men jeg har da også planer om at besøge Svaneparkens Børnehus en gang imellem, smiler den erfarne pædagog.
Indsend kommentar
- så mangler i bare at få TT og
14 timer 19 minutter siden - et lille gæt er at der ca. er
1 dag 14 timer siden - Hej Per!
Tak for din
1 dag 17 timer siden - Synes det er flot der var
1 dag 17 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 2 timer siden - Virkelig en fantastisk
1 uge 3 dage siden - alt ved det gamle,sejler op
1 uge 4 dage siden - @EMK: Ja, med de røde ved
1 uge 6 dage siden - Bjørn Nørgaards skulptur
2 uger 3 timer siden - Skulpturen ser spændende ud,
2 uger 6 timer siden
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil












Som RSS feed
