Torsdag den 17. maj 2012

Hjem › Kultur
Torsdag 20. januar 2011, 15.56  PRINT | SEND
 
Debut med dirigentstokken

Astrid Jørgensen står torsdag med dirigenstokken i hånden i spisen for et 100-mand stort orkester fra musikskolen under Nytårskoncerten på RemisenBrande. (Foto Kurt Larsen)
© Ikast avis

Af Anne Bente Volf

Torsdag skal musiklærer Astrid Jørgensen for første gang stå i spidsen for et 100 mand stort orkester, når hun skal debutere som dirigent til nytårskoncerten på Remisen. Flere i orkesteret har spillet deres instrument længere end Astrid har levet

 Selvom musiklærer Astrid Jørgensen har vidst, at dagen ville komme, så er den måske nok kommet lidt hurtigt. Nu er det allerede torsdag aften, at hun skal stå i front for et 100-mand stor orkester, som debuttant på dirigentpodiet, når Ikast Brande Musikskole store nytårskoncert afvikles. Det sker med to koncerter i Remisen Brande - torsdag aften og lørdag eftermiddag.

- Om jeg er nervøs for koncerten? Ikke særlig, men hvis du spørger om jeg har været nervøs for prøverne, havde jeg nok svaret lidt anderledes... lyder det fra Astrid Jørgensen, som de sidste to år har været tilknyttet Ikast-Brande Musikskole, som underviser i sang og klaver.

- Jo, jeg var nervøs - ret meget endda inden den første prøve i december. For hvordan lød mine arrangementer med "virkelige" instrumenter og kunne orkesteret lide at spille det, og hvordan var niveauet af det, jeg havde arrangeret. Jeg tror i hvert fald, der ligger 50-60 arbejdstimer fra min sommerferie i de to arrangementer, fortæller Astrid Jørgensen, som har valgt at orkestret skulle kastes ud i en helt ny verden.

- Jeg har blandt andet valgt et nummer med Alphabeat. "Fascination". Heldigvis tog orkesteret godt imod numrene. Husk på, at en stor del af de folk, der er i orkesteret, har siddet der i en menneskealder, og kender ikke det forholdsvise nye danske band.

- Alphabeats Fascination ligger langt væk fra det, som orkestrets ældste gruppe normalt lytter til. Enkelte troede faktisk, at nummeret var en gammel evergreen, så de blev ret overraskede - om end måske en smule skræmt, da jeg begyndte at tælle for og trommeslageren bare bragede derudaf.

- Jo, vi er nok et par stykker, der har fået et par ekstra grå hår på hovedet. Inklusiv mig selv. Det var bare at holde tungen lige i munden, for at have styr på de i alt 20 forskellige stemmer, gentagelsestegn, indsatser af de forskellige instrumenter og derudover få motorikken til at følge med i slagskemaer - samtidig med at jeg i tankerne hele tiden skulle være et skridt foran og vide, hvad der var mit næste træk med informationer til orkesteret. Det var noget af et lettelsens suk, da jeg, efter anden gang, trådte ned fra podiet, for efter vores anden fællesprøve i sidste weekend kom det faktisk til at lyde ret autentisk og rigtig godt. Vi blev hurtigt enige om, orkesteret og jeg, at vi var sluppet ret godt af sted med numrene.

Store roser

Faktisk skal orkesteret have nogle store roser med på vejen, for de spiller rigtig godt, og det er bare en fornøjelse at stå med dirigentstokken. Også som debutant, det er jo ingen sag, når de spiller, som de gør.

- Nu er jeg bare spændt på i morgen. Jeg har de sommerfugle i maven, man skal have, og glæder jeg mig bare rigtig meget til at stå foran det 100 mands store orkester og give publikum en god koncertoplevelse, sammen med de fire andre dirigenter.

Publikum bydes på 18 numre, hvor genren spænder bredt. Klassisk til musical til pop - selvkomponerede march- swingnumre til hopsa og Fællessang med Danmarkskanon.

- Det er første gang, jeg står foran et så stort orkester, og det kræver mod og tro på egne evner og ikke mindst tro på egen autoritet. Der sidder folk, der har spillet musik meget længere, end jeg selv har levet. Jeg har lært meget af det, både fagligt og menneskeligt, og jeg er blevet bekræftet i, at det absolut ikke er sidste gang, jeg står der - hvis det står til mig. Så må vi se, om der er genvalg til posten til næste års nytårskoncert her efter på lørdag.

Astrid Jørgensen bliver færdig på konservatoriet til sommer. "Almen musikpædagog" kan hun skrive på visitkortet.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at musikken skal være en stor del af mit liv. Ikke kun som udøvende musiker, men som underviser og formidler, lyder det fra Astrid Jørgensen, der som sagt kan opleves i Remisen torsdag og lørdag. Sammen med alle de andre medvirkende.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Willa Huse A/S


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Dansk Factory Outlet
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside