Svømmecentrets nye maskot, Buller, var en populær herre hos børnene, som markerede den runde fødselsdag


Buller, børn og badedag

Masser af aktiviteter, da Ikast Svømmecenter fejrede 20 års fødselsdag
25. maj 2012, 12.21

Der var kø ved indgangen, da Ikast Svømmecenter i denne uge fejrede 20 års fødselsdag. Chancen for at køle sommervarmen i klorvandet trak folk indenfor - det samme gjorde klippekortene, der på dagen blev solgt til samme priser som i 1992.

Ved bassinkanten kunne man hilse på svømmecentrets ny maskot. "Buller" hedder han - et stort, blødt tøjdyr, der i dagens anledning havde fået sit officielle navn.

600 børn, unge og voksne havde givet deres bud på, hvad maskotten skulle navngives - heraf dukkede der 357 forskellige navne op, da centerpersonalet kiggede i forslagene. 21 deltagere havde foreslået Buller.

Festen for de to årtier blev indledt med morgensvømning og kaffe for 60 af centrets faste morgensvømmere. Om eftermiddagen var fødselaren vært ved kagemand og sodavand, inden det blev tid til andre aktiviteter, heriblandt saunagus for børn samt adskillige aktiviteter, konkurrencer og præmier.

Læs mere i Ikast Avis på onsdag...


Ordet er dit