Torsdag den 17. maj 2012

Hjem › Debat
Tirsdag 28. september 2010, 17.21  PRINT | SEND
 
Budgettet i 11. time
Af Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande

LÆSERBREV

Budgetbehandlingen kører nu på sidste vers i Ikast-Brande Kommune, og den 11. oktober 2010 er der 2. behandling af budgettet.

Der er, som det er de fleste bekendt, allerede lavet et budgetforlig bestående af et flertal af byrådet uden om socialdemokraterne.

Hvis der ikke sker yderligere her i løbet af de næste 14 dage, så må vi forholde os til, at det er dette budgetforlig som bliver gældende for de næste år. Der er i budgetforliget beskrevet at "forligsparterne og - listerne konstaterer, at kommunens udgiftsniveau på området fortsat er højt sammenlignet med andre kommuner". Vi der sidder i Handicaprådet for DH (Danske Handicapforeninger) har aldrig været præsenteret for denne påstand, som vi stiller os meget tvivlende overfor. Dette ser vi frem til, at få forelagt på næste handicaprådsmøde. Nøgletal kan være en rettesnor, men kun hvis der er sikkerhed for at opgørelsesmetoderne er fuldstændig identiske.

Nye besparelser skal findes via en fortsat skærpelse af visitationskriterier for, hvilke borgere der er i målgruppen, og ved at reducere serviceniveauet. Vi håber, at der huskes på, at det her handler om mennesker!

I kommunens kvalitetsstandarder er der beskrevet at personen med handicap skal have mulighed for, at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gør ansøger uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bliver det mon husket og overholdt?? Ligeså skal FN´s konvention for personer med handicap sikre, at der ikke sker nogen form for diskrimination.

Herudover er området underlagt Serviceloven, og kommunen er forpligtet til at give den hjælp og de ydelser som borgerne har behov for. Kommunen har f.eks. heller ikke lov til at flytte personer med handicap fra et eksisterende botilbud i en anden kommune, alene for at der kan spares økonomi. Hvis der skal ske flytning, skal det være for at give et fagligt bedre tilbud, og stadigvæk kun hvis borgeren ønsker dette. Der er FRIT BOLIGVALG for personer med handicap, og mange af disse borgere har også selvstændige lejligheder med lejekontrakt. Så når der i medierne omtales, at kommunerne kan hjemtage personer med handicap fra andre kommuner er det en sandhed med moditifikationer!!!

Herudover er der endelig lavet en analyse af stigningen i omkostningerne til det specialiserede socialområde. Den er udarbejdet for regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Den vender i høj grad op og ned på de gængse forestillinger.

Det afgørende interessante ved analysen er, at den slår fast at udgiftsstigningen inden for det specialiserede socialområde fordeler sig lige mellem flere brugere og større omkostninger til lønninger. Dermed punkterer analysen også myten om, at de stigende udgifter til handicapområdet skyldes dyre og ekstravagante tilbud til den enkelte handicappede. "Myten om forgyldte handicappede afmonteres en gang for alle"

Vores opfordring til byrådet skal her i 11. time være, at alle disse forhold som vi har beskrevet tages i ed, og at der ikke laves besparelser i så stort omfang som udmeldt, da det ikke vil være muligt/realistisk/lovligt at gennemføre det i denne størrelsesorden.

Husk det handler om mennesker med samme behov som dig selv!

DH-Danske Handicaporganisationer Ikast-Brande

Handicaprådsmedlemmerne: Bjarne Dueholm, Karin Hansen, Niels Arne Paggard, Anita Nielsen, Inger Enemark, Bettina Burmeister.




Læs hele temaet: Skriv din mening om spare-planerne

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Bendtsen Biler A/S


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Nybolig Midtjylland A/S
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside