Fredag den 10. februar 2012

Hjem › Debat
Onsdag 1. september 2010, 11.26  PRINT | SEND
 
Brande skal være demens-center

© Ikast avis

Af Åparkens Bruger/pårørenderåd ved formand Yrsa Lund

"Lukke Åparken, Brande og flytte beboerne til Østervang i Klovborg" Sådan lyder et af spareforslagene i kommunens spareplan, og det vil vi som bruger/pårørenderåd i Åparken gøre indsigelser imod.

 

Tankevækkende er det, at Brande, som den næststørste by i kommunen har færrest døgnbetjente plejehjemspladser i forhold til Klovborg og i Ikast-Bording-Engesvang området.

Åparken består af 12 demensboliger, og har et dygtigt og meget fagligt kvalificeret personale.

Personalet kunne med fordel have vidensdeling på demensområdet med personalet på andre plejecentre, hvor der er demente beboere.

At flytte demente borgere er en stor belastning, både for den demente og de pårørende, og det vil være helt uacceptabelt, at flytte beboerne til Klovborg med en afstand på godt 26 km, og dårlig offentlig transportforbindelse.

Nærhedsprincippet betyder rigtig meget, når der er tale om demente borgere, ikke mindst i forhold til pårørende, som i dag har flere opgaver omkring den demente, end der var tale om tidligere, og det vil der være klart dårligere mulighed for, set i lyset af de dårlige transportmuligheder fra Brande til Klovborg, og for den sags skyld også til Ikast.

Tilsvarende vil konsekvensen af flytningen betyde færre besøg i hverdagen til den enkelte beboer.

I et af spareforslagene er der foreslået lukning af Dybdalsparken i Engesvang med den begrundelse, at dækningsgraden viser, at der er væsentlig overkapacitet i Bording/Engesvang også frem til 2020.

Vi efterlyser klarhed over, hvordan dækningsgraden er i Brande frem til 2020. Tilsvarende er der forskellige tal fremme, hvad det reelt koster pr. beboer at drive Åparken, i forhold til Højris Have og Østervang. Hvad er den rigtige pris???

Vi har det rigtige fremtidens løsningsforslag:

Selvom der p.t. er anlægsstop, anbefaler vi, at politikerne kigger visionært fremad, og indtænker en overordnet plan for bygning af nyt demensplejehjem/plejehjem i Brande, med plads til flere beboere, så Brande bliver et af 2 videnscentre på demensområdet, netop set i lyset af, at Brande er den næststørste by i kommunen, så tyngden af plejeboliger ikke forringes i nærområdet.




Læs hele temaet: Skriv din mening om spare-planerne

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Høghs Entreprenør Service


ikast banner





VIP Annonce
MCH A/S
Søg Handel/Erhverv
Afstemning
Skal du til X Factor-finalen i Boxen?:
Seneste kommentar
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside