Bording festede

Årets byfest var pakket ind i dejligt solskinsvejr og havde stor opbakning
19. august 2012, 10.26

Smørhulsfesten i Bording var en stor succes. I alt fald hvis det handler om fremmødet.
Gennem hele ugen har der - måske fordi sommerverjet meldte sig - været massiv opbakning til ugens aktiviteter.
Fredag aften var det det vestjyske boyband Tørfisk, der fik omkring 700 mennesker til at møde op på festpladsen ved forsamlingshuset.
Lørdag formiddag var det også mange der valgte at nyde sommervejret på festpladsen sammen med en masse børn, der havde fået ryddet op på værelserne og sorteret legetøjet.
Årets bordinggenser og årets humørpris blev også uddelt lørdag eftermiddag og gik til henholdvis Michael Nielsen og Janne Hou.
Som formand for byfesten var det en noget overrasket og næsten bevæget Michael Nielsen, der modtog prisen. Han havde som formand fået hel andre meldinger om årets modtager, mens Janne Hou var blevet lokket ud af forsamlingshusets køkken, hvor hun - som sædvanlig - havde mere end travlt med at forberede aftens menu til den store festaften i forbindelse med byfesten.
Se flere billeder her



Ordet er dit