LÆSERBREV - Personaletimer skal bruges på borgeren og ikke spildes pga. dårlig indretning
Fælleslistens stemmer var afgørende for lukning af Åparken og bragte Engparken i spil ved budgetvedtagelse. De har tillige to medlemmer i Sundheds- og Omsorgsudvalget, der har belyst mulighederne på Engparken. Det undrer mig derfor, at Preben Christensen ikke har klædt sine medlemmer bedre på, men i stedet hænger dem og udvalget ud i dagspressen. Udvalget har selvfølgelig belyst Engparken grundigt og vurderet, citat: "at etablering af skærmet enhed på det nuværende Engparken ikke bliver optimal for hverken beboere i skærmet enhed eller for øvrige beboere", hvorfor sagen nu er sendt til Byrådet.
Et fremtidssikret ældretilbud i Brande
Venstre i Brande vil kæmpe hårdt for at sikre Brandes borgere en plads på et plejecenter i Brande, men Engparken er ikke lige til højrebenet. Engparken er bygget i tre etager med kun én elevator til det nederste plan med fælles faciliteterne, hvilket giver store udfordringer i hverdagen. Bygningens konstruktion og indretning kræver store ombygninger og vil efter en ombygning stadig indeholde mange kompromiser i forhold til at skabe rolige og demensvenlige rammer. Dernæst vil stedet aldrig blive hensigtsmæssigt hvad angår driftsomkostningerne, da det er opført i små enheder i flere plan. Erfaringerne fra f.eks. Give, med deres flotte center Kastaniehaven, opført efter "blomst-modellen"- nyeste anbefaling, viser at der skal tænkes andre tanker. Inddragelse af den skrånende grund bag tankstationen løser derfor, hverken vor udfordring på kort eller langt sigt.
Nyt udspil
En central placering er vigtig, men Brande rummer heldigvis andre "skjulte" byggegrunde midt i byen. Jeg vil selv bringe "Præstelunden" i spil. Her ligger hele 2 ha klar til formålet i hjertet af byen og med en lokalplan, der fint kan rumme en kopi af Kastaniehaven i Give. Brande og omegns demografi tilsiger, at vi skal tænke stort i Brande - efterspørgslen på plejecenterpladser er stærkt stigende. Økonomien er og bliver en udfordring, men et fremtidigt plejecenter skal være værdigt - personaletimer skal bruges på borgeren og ikke spildes pga. dårlig indretning.
Attraktive ældreboliger
Efterspørgslen på centralt beliggende ældreboliger i Brande er stor. Engparken ligger perfekt med god kontakt til bymidten og skøn udsigt over grønt område. Lad os i stedet få belyst denne mulighed og ikke smide gode penge efter dårlige. Kun et enigt byråd kan sikre Brandes borgere plads på et plejecenter i Brande. Det vil jeg arbejde for. Vi har kun råd til at bygge til eller nyt, såfremt der kan vises besparelser på driftskontoen - ellers betaler de ældre prisen.
Annonce
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
23 timer 58 minutter siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
2 dage 11 timer siden - Når jeg læser dette, så får
2 dage 11 timer siden - Ældgammel tankegang med
4 dage 12 timer siden - hvor meget betaler FCM i
6 dage 9 timer siden - Det vil sgu også være kanon
6 dage 12 timer siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 4 timer siden - vi var også skuffede igen
1 uge 6 timer siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 12 timer siden - Thank you so much for this
1 uge 1 dag siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg














Som RSS feed