Torsdag den 24. maj 2012

Hjem › Kultur
Onsdag 25. august 2010, 21.02  PRINT | SEND
 
Beatles, buffet og bog

Repeatles - med en sound der kommer tæt på The Beatles.
© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

Bakkehuset slår flere musikalske fluer med ét smæk i september

Hvorfor ikke slå tre fluer med ét smæk?

Beatles, buffet og en bog om Beatles i samme ombæring - det er hvad Bakkehuset i Ikast byder på i september.

Ideen startede med at hyre et af landets bedste Beatles kopibands, Repeatles, der sidste sommer optrådte ved festivalen Ikast Musikliv.

De kommer og spiller Beatles-musik hele aftenen fredag den 24. september.

Men hvorfor stå med maden derhjemme inden, når man ligeså godt kan gå i byen købe en lækker buffet?

Bakkehuset har derfor et ekstra tilbud til dem, der vil spise i husets foyer inden koncerten - og har derfor bestilt en lækker Ikast-Menu.

Derefter er der for alvor lagt op til smækre toner fra de fire Liverpool-gutter - og måske en dans.

Det med bogen kommer ind i billede før koncert-aftenen den 24. september.

Bakkehuset har nemlig hyret Per Wium til at komme og holde foredrag om The Beatles. Det sker mandag den 20. september, og har man købt billet til aftenen med Repeatles kommer man endda gratis ind.

Per Wium er iøvrigt også til stede fredag, hvor han vil sprede et par guldkorn indimellem.

Per Wium har været musiker i en række danske rockbands. Han har desuden været studievært og senere chef i DR\'s musikafdeling. Her har han beskæftiget sig med stort set alle musikgenrer. I dag holder han foredrag om The Beatles og deres musik. Han leverer lige pt. indhold til en stor Beatles udstilling på Koldinghus i efteråret, og den 16. august udkommer hans bog "Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik".

Se mere på Bakkehusets hjemmesie www.bakkehus.dk

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Ikast Avis Tillykke


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Herning Grundejerforening
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside