André Rieu til Jyske Bank BOXEN

Den hollandske virtuos og verdensstjerne André Rieu kommer til Herning med et 50 mand stort orkester 2. maj 2013.

25. Juni 2012, 07:48
Af Steen Hebsgaard

André Rieu gæstede senest Herning i 2001 med koncert foran 5.000 begejstrede fans i Den Runde Hal. Siden er det blevet til stribevis af udsolgte koncerter i arenaer og koncertsale verden over.

I 2013 drager den populære violinist igen på turné med sit 50 mand store Johann Strauss Orchestra, og Danmark er blandt de lande, der får besøg. Første stop på Danmarks-turnéen bliver i Danmarks Nationale Arena, Jyske Bank BOXEN, torsdag den 2. maj 2013.

Jagter højt forsalg

André Rieu gæstede senest Danmark i foråret 2012, hvor det blev til udsolgte koncerter i Odense og København. Det får den danske koncertarrangør CBS til at forvente et højt salg til næste års Danmarks-turné med fire koncerter i Herning, Aalborg, Odense og Ballerup.

- Vi kunne have solgt langt flere billetter til dette års koncerter i Danmark, så der var egentlig basis for flere ekstra-koncerter. Men det kunne Rieu af forskellige årsager ikke få ind i sin stramme turneplan. Nu modtager vi rigtig mange forespørgsler om 2013, og derfor har vi allerede igen fået stablet nye datoer på benene, siger arrangør Carsten Svoldgaard, CBS.

30 mio. solgte albummer

De danske koncerter på "Der Walzerkönig Tour 2013" er ifølge Carsten Svoldgaard også attraktive for udenlandske koncertgæster, da Andre Rieu ikke gæster Tyskland på denne turné.

Den konservatorieuddannede violinist har solgt over 30 mio. eksemplarer af sine albumudgivelser, siden han i 1987 etablerede sit Johann Strauss Orchestra. Dertil har han solgt i millionvis af koncertbilletter. Hvert år spiller Andre Rieu for godt 700.000 koncertgængere.

Billetsalget til Andre Rieu i Jyske Bank BOXEN starter mandag 25. juni

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Kultur

Musikalsk inspiration i Kunstpakhuset

Der er fernisering på lørdag

Velgørenheds-cabaret i Bakkehuset

IKAST | Onsdag den 8. maj klokken 20 arrangerer Team Rynkeby i...

Opera søger unge talenter

10-18 årige har mulighed for at komme med i en storslået opsætning...

Thorningegnens Friluftsspil maler byen rød

THORNING Skuespillere og andre aktive var forleden i fuld gang med...

Klapsalver og glade smil for den klassiske musik

BAKKEHUSET | En mindre gruppe psykisk handicappede fik sig en på...

Kunstpakhuset koder kommunal kunst

FRIKOMMUNE | Ikast-Brande har en masse god og unik offentlig kunst....