Torsdag den 17. maj 2012

Hjem › Erhverv
Onsdag 4. maj 2011, 8.17  PRINT | SEND
 
Andelskasser klar til generalforsamling

Jakob Fastrup
© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

Sammenslutningen Danske Andelskasser, de 16 andelskasser tilknyttet denne, og Danske Andelskassers Bank, der er ejet af de 16 andelskasser, er godt på vej til at blive ét samlet aktieselskab.

Onsdag 18. og torsdag 19. maj samles andelshaverne i de 16 andelskasser således til ekstraordinære generalforsamlinger, hvor der skal tages stilling til planerne.

- Bestyrelserne i alle andelskasser og i Sammenslutningen Danske Andelskasser/Danske Andelskassers Bank er enige om, at en omdannelse er det helt rigtige. Nu håber vi, at andelshaverne ligeledes vil bakke op om planerne og dermed medvirke til at skabe et stærkere, mindre omkostningstungt, men stadig lokalt orienteret pengeinstitut, siger Jakob Fastrup, formand for Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskassers Bank, der har ens bestyrelser.

Hvis andelshaverne bakker op, vil det omdannede bankselskab have godt 50 afdelinger, cirka 600 medarbejdere og en balance på 15,2 milliarder kroner, hvormed banken faktisk er en af Danmarks 10-15 største banker.

- I praksis vil det dog ikke ændre ret meget i forhold til, hvordan vi fungerer i dag. Vi vil stadig have fokus på vores lokalområder, og de enkelte kunder vil faktisk ikke mærke nogen ændringer. På de bagvedliggende linjer bliver vi imidlertid styrket betragteligt, og vi vil for eksempel få lettere ved på sigt at tiltrække ekstern kapital, fordi vi får en organisationsform, folk "kender", konstaterer Jakob Fastrup.

Navnene ændres der i øvrigt ikke på. Det omdannede selskab vil få navnet Danske Andelskassers Bank A/S, men de enkelte afdelinger vil stadig hedde andelskasser helt som i dag. Nu bare med et A/S tilføjet.

Andelshavere bliver aktionærer

Hvis generalforsamlingerne og dermed omdannelsen går som forventet og ønsket, vil det "nye" selskab være en realitet med udgangen af maj.

Herefter skal de mere end 60.000 andelshavere have mulighed for at ombytte sin andelskapital med aktier i Danske Andelskassers Bank A/S.

- Det vil der komme mere information ud om, når vi forhåbentlig er på plads med omdannelsen. I første omgang er det selve omdannelsen, der er vores fokus, men vi kan dog allerede nu fortælle, at vi formentlig vil give både andelshavere og kunder mulighed for at købe ekstra aktier for et mindre beløb. Vi vil formentlig også ansøge om at få aktierne optaget til handel på fondsbørsen, altså hos NASDAQ OMX Copenhagen, for dermed blandt andet at kunne give vores kunder større sikkerhed for, at der er et marked for aktierne, forklarer Jakob Fastrup.

Han understreger, at der vil komme uddybende information om dette ud til alle andelshavere og kunder, så disse både får et godt grundlag for - og god tid til - at tage stilling til ombytningen af aktiekapitalen og eventuelt køb af aktier.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Bording Kirkeby Medborgerhus


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Tøjeksperten Ikast
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside