Ikast-Brande Ungdomscenter 10. klasse går nye digitale veje
På Ikast-Brande Ungdomscenter finder man det væsentligt, at alle elever i dagligdagen har adgang til et digitalt medie både i og udenfor undervisningen.
- Vi har derfor sammen med medarbejdergruppen og bestyrelsen besluttet at indkøbe et antal iPad2 til lærerne og alle kommende nye elever. Forsøget vil strække sig over de næste 3 år, oplyser trioen bag ledelsen af skolen bestyrelsesformand Erik Roed Jakobsen, ungeleder Bent Kristensen, og afdelingsleder på 10. klasse, Henrik Thiesen.
Forsøget på Ikast-Brande Ungdomscenter skal ses som en del af et fælles kommunalt forsøgsprojekt.
- De erfaringer, vi gør os, skal komme de andre skoler til gode. Erfaringerne fra projektet skal også bruges i forhold til en igangværende proces, der omhandler en fremtidig handlingsplan på IT-området for skolerne i Ikast-Brande Kommune.
I projektet får skolen støtte af Kenneth Petersen, kommunal IT-ansvarlig på skoleområdet, der specielt hjælper med de tekniske udfordringer.
- Vi har pt. en PC til hver tredje elev, i fremtiden hedder det 1:1. Det giver helt nye muligheder i forhold til inddragelse af digitale medier i undervisningen. Skolestyrelsen har i indeværende år haft fokus på forskellige udviklingsprojekter, vi har været en del af det udviklingsprojekt der hedder IT i undervisningen. Erfaringerne fra dette forsøgsprojekt, har bekræftet os i, at vi med dette nye projekt er på vej i den rigtige retning, siger afdelingsleder Henrik Thiesen.
Fire gode grunde
For Ikast-Brande Ungdomscenter er der fire væsentlige grunde til at investere i iPad2 til alle elever og lærere:
- Vi har et ønske om, at gøre de unge mennesker studieparate og livsduelige. Det vil vi gøre ved at gøre dem digital bevidste og give dem en række gode digitale kompetencer og vaner i forhold til brug af IT og digitale medier.
- Vi ønsker at skabe læringsmiljøer og læringsfællesskaber, der målretter sig de unge mennesker, som ønsker at tage 10. klasse på Ikast-Brande Ungdomscenter. Vore læringsmiljøer tager afsæt i inklusionstanken, hvor der skal være forskellige deltagelsesmuligheder, forskellige muligheder for tilstedeværelse, samtidig med at der finder læring og dannelse sted.
- Vi ønsker at skabe en ny forståelse af de læringsarenaer, som den danske folkeskole generelt står for. Med dette projekt, får vi mulighed for at benytte mange repræsentationsformer og flytte klasserummet ind mellem hænderne på eleverne. Hermed bliver eleverne i langt højere grad involveret i deres egne læringsprocesser. For som det gamle kinesiske ordsprog siger: "Fortæl mig og jeg glemmer, vis mig og jeg husker, involver mig og jeg forstår".
- Med iPad2 tror vi på, at vi kan motivere de unge mennesker i langt højere grad end tidligere. Med et digitalt medie til alle har vi også i langt højere grad mulighed for at differentiere undervisningen til hver enkelt elev. Teknologien vil både støtte elever med særlige udfordringer og udfordre de fagligt stærke elever.
- Med iPad2 vil vi møde udfordringer, som vi sammen løser. I overgangsperioden vil vi fortsat have brug for et lille antal pc\'er. Med iPad2 får vi en lang række fordele i forhold til vores nuværende situation eksempelvis nye undervisningsmuligheder, forbedret IT-brugervenlighed samt ingen opstartstid og længere batteritid, hvilket giver mere tid til undervisningen.
Alt i alt ser vi dette projekt som et skridt ind i den digitale fremtid. Vi ønsker samtidig at sende et signal om, at vi på Ikast-Brande Ungdomscenter vil udfordre de unge mennesker, som vælger 10. klasse på en ny og anderledes måde.
Annonce
Tirsdag 24. maj 2011, 11.55
Det lyder som et rigtigt
Af Simon Vanggaard Nielsen
Det lyder som et rigtigt spændende projekt. Men må man spørge hvor pengene kommer fra?
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
23 timer 18 minutter siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
2 dage 10 timer siden - Når jeg læser dette, så får
2 dage 10 timer siden - Ældgammel tankegang med
4 dage 11 timer siden - hvor meget betaler FCM i
6 dage 9 timer siden - Det vil sgu også være kanon
6 dage 12 timer siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 3 timer siden - vi var også skuffede igen
1 uge 5 timer siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 12 timer siden - Thank you so much for this
1 uge 1 dag siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg














Som RSS feed
Tirsdag 24. maj 2011, 12.22
Mon ikke apple er indeover og
Af søren k
Mon ikke apple er indeover og forærer dem, et skjult sponsorat. En almindelig vurdering ville jo gøre at man ville vælge android baserede pads.