PALSMØDE Forældre-PALS er klar med tredje stormøde den 26. april, hvor forældre kan lære, hvordan man afstemmer regler og forventninger til børn og unge - og dermed får færre konflikter
PALS Udviklingsmetoden PALS er for alvor ved at brede sig i børnefamilier i Ikast. Det fornemmer gruppen bag initiativet Forældre-PALS, der har til formål at give forældrene en nemmere og mere positiv hverdag med deres børn.
- Vi har fantastisk mange hits på www.forældrepals.dk og vores Facebook-gruppe vokser hele tiden. Forældrene er meget ivrige og vil gerne have flere værktøjer og høre andres erfaringer. Derfor glæder vi os også over, at vi nu kan invitere til tredje stormøde for alle forældre, siger en af initiativtagerne, Michael Andersen.
Næste møde i Forældre-PALS er mandag den 26. april i Østre Skoles festsal og temaet er "Regler og forventninger".
3. møde - regler og forventninger
- Alle familier har regler i hjemmet. Men kender vores børn og unge reglerne? Eller er det blot noget, vi forældre har en forventning om, at de gør? Når vi eksempelvis giver vores børn og unge besked på at rydde op på værelset, har vi en klar forventning om, at der bliver ryddet ordentlig op. Men hvis vores børn og unge ikke kender vores forventninger, får vi meget nemt konflikter, forklarer Michael Andersen og uddyber, at børn og unge kan have svært ved at huske alle de forskellige regler. Derfor kan de let komme til at overtræde dem ubevidst. Ligesom der kan være forskel på mors regler og fars regler, hvilket giver anledning til konflikter mellem børn og unge - og forældrene.
- På 3. møde skal vi lære, hvordan vi stiller regler og forventninger op over for vores børn, så de bliver meget tydelige. Vi skal også lære, hvordan vi stiller regler op sammen med vores børn og unge - og hvad vi kan gøre, når de ikke bliver overholdt.
Værktøjer med hjem
Initiativgruppen lover, at mødedeltagerne efter mødet vil opleve, at de har fået en række simple værktøjer, de nemt kan bruge i deres hverdag, og som gør dem bevidst om, hvad de kan forvente af deres børn og unge.
- Vi får værktøjer, der kan hjælpe din familie til at stille fælles regelsæt op, f.eks. aftale om oprydning, aftale om lektielæsning eller aftale om hjemkomsttidspunkter, fortæller Michael Andersen.
Børnehaveklasseleder, socialpædagog og forfatter Lone Boll styrer deltagerne gennem aftenen, hvor der også bliver tid til at diskutere med andre forældre og dele sine erfaringer.
Mødet er åbent for alle interesserede - også selvom man ikke har været med på de to første møder.
- Inden vi tager hul på aftenens tema, bruger vi nemlig lidt tid på at resumere essensen af de to første møder, \'Den gode besked\' og \'Ros, opmuntring og positiv involvering\'.
Så det er altså ikke en betingelse at have deltaget i de to første møder for at få gavn af dette.
For yderligere information kontakt venligst Michael Andersen på telefon 29 62 18 78 eller michael foraeldrepals.dk .
Læs mere på www.forældre-pals.dk
Læs hele temaet: PALS
Annonce
Indsend kommentar
- Dejligt. SÃ¥ ved man hvor man
9 timer 58 minutter siden - Ca. 1000
13 timer 25 minutter siden - ca. 1000
1 dag 3 timer siden - omkring 1000
1 dag 4 timer siden - omkring 1000
1 dag 4 timer siden - så mangler i bare at få TT og
2 dage 11 timer siden - et lille gæt er at der ca. er
3 dage 11 timer siden - Hej Per!
Tak for din
3 dage 14 timer siden - Synes det er flot der var
3 dage 14 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 2 dage siden
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil










Som RSS feed
