Torsdag den 17. maj 2012

Hjem › Lokalt
Onsdag 21. september 2011, 10.19  PRINT | SEND
 
Ã…bent Hus i Dagcenter Frisenborgparken

© Ikast avis

Af Laila Kempel

NY SÆSON | Dagcenter Frisenborgparken indleder ny sæson og inviterer i den anledning til åbent hus lørdag d. 24. september.

Her vil der være personale og medlemmer af brugerrådet til stede, der vil være eksempler på arbejdende værksteder, og der vil også være kaffe på kanden.

Dagcentret har mange muligheder at byde på for pensionister og efterlønnere med brugerkort. Det er faktisk kun manglende fantasi, der sætter grænser for mulighedernes mangfoldighed.

Skal mændene have lært at bage rundstykker og Dagmartærte, stege rødspætter eller hakkebøffer, lave bedstemorsovs i køkkenet, eller skal de dreje et nyt ben til køkkentaburetten, en frugtskål til sofabordet - eller måske først lave sofabordet i træværkstedet, er det her mulighederne er til stede.

Mangler der blondekanter på dåbskjolen eller alterdugen - eller skal det være et juleophæng eller en bordløber, eller måske et nyt blondegardin, er både mønstre og instruktørbistand til rådighed.

Skal det hellere være sokker, hue og vanter, eller en "Islænder" til vinteren samt en lille trøje til familiens yngste, er strikkeholdet det rigtige sted.

Skal du ud på charterrejse til sommer, kan du trygt henvende dig angående tilmelding på et sproghold, og er du til EDB, er også her muligheder for kvalificeret undervisning.

Er du mere til afslappende og fornøjeligt spil, f.eks. billard, bob, kortspil -æsel, whist eller andet kortspil, eller noget helt andet inden for spil, kan du forespørge, om der kan oprettes et hold.

Musik og sang

Trænger du til at få rørt muskler og led, er der såvel seniordans som gymnastik på forskellige niveauer afhængig af fysisk formåen under hensyntagen til evt. forskellige handicaps.

Musik og sang er en vigtig ting i livet. Derfor er det også en vigtig ting i hverdagen på Dagcentret. Her findes f.eks. en harmonikakvartet, og der er fællessang hver onsdag i Palmehaven.

Trænger du bare til en god snak over en kop kaffe, et muntert og fornøjeligt samvær omkring et brætspil eller lignende sammen med gode venner, er du lige så velkommen som til alle andre aktiviteter. Det månedlige bankospil kunne måske også have interesse?

Desuden kan det oplyses, at der arrangeres både højskoleeftermiddage med aktuelle foredrag og årstidsfester i Cafeteriet. Udflugter og ferieophold til ferie- og udflugtssteder såvel her i landet som i udlandet, er også en vigtig del af Dagcentrets aktiviteter.

- Skulle noget af dette have interesse, så kom til Åbent Hus og få en snak over en kop kaffe, lyder det fra personale og brugerråd ved Dagcenter Frisenborgparken.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Skarrildhus


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Dansk Factory Outlet
Seneste kommentar
Afstemning
Skal vi afskaffe St. Bededagsfri og Skærtorsdag, som man overvejer?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside