- KFUM og KFUKs festival havde det hele, skriver Tove Simonsen, foreningskonsulent for KFUM og KFUK i Ikast
”En duft af sommer og en morgen der gry'r
Slumrende telte vågner op til et eventyr
Det' nu vi lever og det' nu vi ska' gi'
Så vi sammen kan skabe magi
Tusinder af sjæle med det samme mål
Det' fest og fællesskab og KFUM og -K
Så smil til verden, den vil smile til dig
Hvor der' venner der er der en vej
Hvor der' venner der er der en vej”
Sådan skrålede 1.300 deltagere og hjælpere hver aften igennem på KFUM og KFUKs Festival: Ung Uge i Løgumkloster i uge 29.
Det fantastiske lejrbands trommeslager, Jonas Dueholm, som venligst var udlånt af Sys Bjerre, havde digtet den medrivende lejrsang, der hver dag lukkede den fælles aftenunderholdning.
Der deltog 34 unge fra Ikast på Ung Uge. De fleste er eller har været efterskoleelev og nød gensynet med kammeraterne. En af dagene samledes alle Ikast-deltagere til
fællesspisning i spiseteltet.
Turen sluttede med aftenandagt i det fri med solnedgangen i baggrunden.
Onsdag formiddag bød på oplevelser, der sku’ gi’ deltagerne en fornemmelse af hvor ulige forhold der er mellem vores hverdag i Danmark og hverdagen i Indien, hvor KFUM og KFUK i disse år støtter projekter, der skal hjælpe børn og unge til et bedre liv.
Deltagerne blev således kaldt op allerede kl. 7 med meget høj Indisk musik, levende (hellige) køer på pladsen og karakteristisk engesk-indisk go-morgen appel.
Torsdag holdt lejren ”åbent-hus” og mange forældre og søskende tog turen til Løgumkloster, hvor de bl.a kunne deltage i en Live-aid koncert for Indien. Koncerten og bl.a. de unges køb af mobilopladning samlede i alt over 84.000 kr. som nu kan gavne kampen mod HIV og AIDS, samt en lektiecafé, KFUM og KFUK driver i Madurai, Indien.
I det store cirkustelt samledes alle Festivaldeltagerne hver eftermiddag til forkyndelsesshowet, ”I dit liv”. Chokoladefabrikken havde ferielukket, så Kris ringede i stedet til Gud, og fik sig en go’ snak om både stort og småt.
Forkyndelsesshowet bød også på X-faktor præster der bedømte værternes bud på svar i kategorierne tro, tvivl, mirakler og håb. Efter pointgivning i badebolde fordelte de 1.000 deltagere sig i zoner på pladsen, og valgte mellem aktive, kreative eller debatskabende opgaver indenfor dagens emne.
Ugen var i den grad ung men slet ikke lang nok ifølge de unges efterfølgende kommentarer på Facebook. ”Vi vil ha’ UNG MÅNED” lyder appellen til den næste Ung Uge Festival, der afholdes i 2013.
Deltagerne kan dog allerede begynde at glæde sig til KFUM og KFUKs næste store event for de 13-19 årige, TeenEvent, som finder sted 4.-6. marts 2011 på Unge Hjems Efterskole på Djursland.
Det eneste, der ikke var frivilligt, var turen mandag, ”langt over grænsen”. Her blev deltagerne i netværksgrupper på ca. 20 pers. udfordret i udholdenhed og samarbejde på en 20 km lang gåtur med indlagte samarbejdsopgaver. Det betød f.eks. at aftensmaden skulle tjenes undervejs. Bag en gård svømmede kødretten levende rundt i en pool, og det var en udfordring for mange at fange en levende ørred med hænderne, aflive og rengøre den for at riste den over grillen sammen med de indtjente kartofler, løg og gulerødder.
Indsend kommentar
- Dejligt. SÃ¥ ved man hvor man
9 timer 28 minutter siden - Ca. 1000
12 timer 55 minutter siden - ca. 1000
1 dag 3 timer siden - omkring 1000
1 dag 3 timer siden - omkring 1000
1 dag 3 timer siden - så mangler i bare at få TT og
2 dage 11 timer siden - et lille gæt er at der ca. er
3 dage 11 timer siden - Hej Per!
Tak for din
3 dage 14 timer siden - Synes det er flot der var
3 dage 14 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 1 dag siden
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil










Som RSS feed
