De mange gæster fik udleveret engangskedeldragter, inden der var adgang til staldene på Kjargaarden
Stort rykind hos Ikast-gården, der onsdag inviterede indenfor i staldene - arrangementet bød også på bespisning, salgsstande og faglige indlæg om krydsningskalve
Dannebrog var hejst og nabomarken var fyldt med parkerede biler, da Ikast-gården I/S Kjargaarden onsdag inviterede til åbent hus-arrangement på Sundsvej.
Omkring 1100 gæster fra Jylland og Fyn kiggede forbi, heriblandt repræsentanter fra Danish Crown, Videncentret For Landbrug samt hundredvis af kvæg- og mælkeproducenter.
Once in a lifetime
Ved indgangen fik alle udleveret engangskedeldragter og skoovertræk, inden dagen bød på fire timer med besøg i staldene, bespisning, info om udstyr ved opstillede salgsstande samt flere faglige indlæg.
Undervejs blev der serveret kalvesteaks, kartoffelsalat og drikkevarer - det skete i stald A2, som til formålet var indrettet med borde, stole og salgsstande fra lokale firmaer som AP Auto og DLG.
- Det var et "once in a lifetime"-tiltag fra vores side, men det gik heldigvis over al forventning. Det var glædeligt at vise vores virksomhed frem, og samtidig modtage så mange, positive tilkendegivelser, siger Karsten Willumsen, del af ejergruppen og ansvarlig for kalveproduktionen på I/S Kjargaarden.
Ny inspiration om kalveprojekt
Rundt om i staldene kunne gæsterne kigge nærmere på Ikast-firmaets 2700 kalve, blandt dem er 300 såkaldte krydsningskalve, som Kjargaarden tager sig af - som del af et udviklingsprojekt med Danish Crown. Forsøget skal teste krydsningskalvene potentiale for en forbedret kødproduktion for kalve under otte måneder.
Onsdag fik projektet masser af opmærksomhed på Kjargaarden, hvor der var faglige indlæg fra kvægeksperter, der satte fokus på krydsningskalve fra inseminering til slagtning. En af talerne var Lorenz Hansen, direktør for Danish Crown Beef.
- Hovedformålet med dagen var at give og hente ny inspiration til kalve- og kvægbranchen. Salg af kød fra krydsningskalve har endnu ikke vundet indpas på det danske marked, men det var tydeligt, at mange af gæsterne fandt tanken interessant. Der bliver virkelig spidset ører, fastslår Karsten Willumsen.
Tror på ideen
Krydsning af kalve realiseres via en ny teknologi med kønsbestemt sæd. Metoden gør det muligt, at målrette kommende kalve når man inseminerer - alt afhængig af, om kalvene skal bruges til kød- eller mælkeproduktion.
- Jeg fik en fornemmelse af, at mange besøgende inderst inde tror på projektet, men at de gerne ville høre mere om resultater med krydsningskalve, inden der investeres penge. Der var en sund nyhedsskepsis - men folk tog flot imod ideen, siger Karsten Willumsen.
Se flere billeder fra åbent hus-arrangement på Kjargaarden - klik ind i galleriet på forsiden af AOIB.DK
Relaterede artikler
Annonce
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
22 timer 38 minutter siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
2 dage 10 timer siden - Når jeg læser dette, så får
2 dage 10 timer siden - Ældgammel tankegang med
4 dage 10 timer siden - hvor meget betaler FCM i
6 dage 8 timer siden - Det vil sgu også være kanon
6 dage 11 timer siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 3 timer siden - vi var også skuffede igen
1 uge 5 timer siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 11 timer siden - Thank you so much for this
1 uge 1 dag siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg














Som RSS feed