Torsdag den 24. maj 2012

Hjem › Debat
Torsdag 26. januar 2012, 6.55  PRINT | SEND
 
1 mio. kr. til forskning i screening for brystkræft

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard , hebs@ikastavis.dk

Over 1.200 kvinder dør årligt af brystkræft i Danmark. Alligevel ønsker en del kvinder ikke at blive screenet for brystkræft. Et forskningsprojekt på Regionshospitalet Randers skal nu undersøge, hvorfor nogle kvinder takker nej til Region Midtjyllands invitation til undersøgelse for brystkræft.

Alle kvinder i Region Midtjylland i alderen 50–69 år får hvert andet år tilbudt en screeningsundersøgelse for brystkræft. Mange af kvinderne tager imod invitationen, men omkring 20% deltager ikke i screeningsprogrammet.

Med 1.000.000 kr. i støtte fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond skal et ph.d.-forskningsprojekt være med til at give svar på, hvorfor nogle kvinder ikke tager imod tilbuddet om screening for brystkræft.

- Formålet med projektet er at identificere de grupper af kvinder, som er tilbøjelige til ikke at deltage. Det er vigtig viden, for så kan der sættes ind med tiltag, der kan gøre screeningsprogrammet mere tilgængelig for de grupper, som oplever forskellige barrierer, siger ph.d.-studerende Line Flytkjær Jensen, som står bag undersøgelsen, der udføres i et samarbejde mellem Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers og Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis på Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet.

- Screening for brystkræft kan være med til stille en evt. kræftdiagnosen tidligere, så behandlingen i mange tilfælde bliver mere skånsom og chancen for helbredelse og overlevelse større, siger Line Flytkjær Jensen.

Opgørelser viser, at Danmark er blandt de lande i Vesteuropa med den laveste overlevelse blandt kvinder med brystkræft.

- Screening for brystkræft er et tilbud, og det er selvfølgelig frivilligt om man vil deltage. Men når vi som samfund har valgt at tilbyde screening, så er vi også forpligtet til at sikre, at alle grupper har lige adgang og lige forudsætninger for at deltage, siger Line Flytkjær Jensen.

 

Fakta

Fakta om brystkræft og screeningsprogrammet
•    Alle kvinder i Region Midtjylland i alderen 50-69 år tilbydes screening for brystkræft hvert andet år.
•    Cirka 3% af de kvinder, der bliver screenet, indkaldes til yderligere undersøgelser (klinisk mammografi).
•    Cirka 1% af de undersøgte kvinder får konstateret brystkræft.
•    Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med ca. 4.000 nye tilfælde pr. år i Danmark.
•    1.200 kvinder dør årligt af brystkræft i Danmark.
•    Region Midtjylland har tilbudt screening for brystkræft siden 2008.
•    80% af de inviterede kvinder i Region Midtjylland tager imod tilbuddet om screening for brystkræft.

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Venstres Landsorganisation


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Knud Knudsen A/S
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside